Quinta da Prelada

Læs mereLæs mindre

Det er Rui Magalhaes, som eksponerer den unge fremadstormende generation på Quinta da Prelada. Quintaen blev etableret helt tilbage i 1557, men i generationer blev druerne solgt til de store portvinshuse i Porto, og således var der ingen uden for lokalområdet, som kendte til Quinta da Prelada.

Det er der i den grad ved at blive lavet om på. I et nært samarbejde med den unge ønolog Francisco Montenegro (Quinta Nova og Real Companhia Velha) har Rui Magalhaes skabt en række vine, som på rekordtid har etableret Quinta da Prelada som en af de nye stjerner i Dourodalen.