Tilbud

Vieira de Sousa Touriga Franca Andelsportvin 2017

DKK 750.00 DKK 500.00

Køb en andel af en portvinstønde

28 på lager

Udskriv

Sammen med Vieira de Sousa har DrikPortvin fået lavet vores egen Pipa (lille tønde) under høsten 2017. Det er en gentagelse af et lignende projekt i 2015 og 2016. I år eksperimenterer vi en smule og som en stor nyhed på markedet, bliver den lavet som en enkeltdrue portvin: 100% Touriga Franca. Ligesom den gang er det meningen at tønden skal aftappes i fjerde år efter høst. Det vil sige, at det bliver en LBV fra 2017, flasket i juni 2021.

Touriga Franca er en gammel rødvinsdrue fra den Douro-dal, hvor den er en af hjørnestenene i blandingen til portvin. Det er en robust sort, der giver stabile udbytter. Den findes i dag spredt i hele Portugal.

Touriga Franca giver mørke vine med floral duft og smag af skovbær. Vinen er lettere end den mere kendte Touriga Nacional, men strukturen fast med markante tanniner, der gør den velegnet til længere tids lagring.

De foregående år har der været stor interesse for projektet og andelene blev hurtigt udsolgt. Flere fra Danmark har i det forgangne år været i Douro og klappe deres lille tønde og vi håber at vi kan lave et event ud af det, når den skal flaskes og hjemtages til Danmark i 2021.

Ved at købe denne vare tegner du dig for en lille andel af tønden svarende til 6 hele flasker. Flaskerne vil ikke blive flasket med angivelse af, at det er en enkeltdruevin, da det endnu ikke er tilladt for Portvinsinstituttet. Prisen er naturligvis inklusiv flaskning, etiket, transport til Danmark, vinafgift osv, men uden interne transportudgifter i Danmark. Når ordren afsluttes, får du tilsendt et lille diplom som du kan downloade.

Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douro historie ved at producere Portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre Portvinsselskaber, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer De de bedste druer til at lave portvin på. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel Portvin.

For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for Portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang var i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for Portvinproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og forskellige priser.