Vieira de Sousa

Læs mereLæs mindre

Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douros historie ved at producere portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre portvinsfirmaer, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen har gjort det. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer de nogle af de bedste druer til at lave portvin af. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel portvin.

For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang kom i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for portvinsproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy, og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og flere priser.