I Douro findes der rigtig mange forskellige druetyper, som kan bruges til portvin. Der er dog nogle overordnede typer, som er de mest anvendte. Langt de flest af de druesorter, som man dyrker i Douro, er lokale, portugisiske sorter, som man ikke finder andre steder. Disse sorter er gennem generationer blevet forædlet til at være specielt gode til fremstilling af portvin, ved at de både er optimeret til at gro i det specielle klima i Douro-dalen, og samtidig giver de friske og frugtrige vinene med et langt aldringspotentiale. Det er kun disse lokale druer, der er godkendt af Portvinsinstituttet til at indgå i portvinsblends.
På de gamle marker i Douro finder man ofte en blanding af mange forskellige druesorter, der står blandet ind imellem hinanden. Dette var fra gammel tid for at sikre at man altid fik en god høst, selv hvis en eller flere sorter fejlede det år. De nye marker som tilplantes, indeholder oftest kun én enkelt sort, fordi man i højere grad gerne vil styre profilen af de vine man producerer, og det gøres bedst ved at man kan styre andelen af hver druesort i vinen.
Læs mere om de mest anvendte druetyper nedenfor.
Grønne druer: Arinto, Gouveio, Malvasia Fina, Moscatel, Rabigato, Viosinho
Røde druer: Tinta Roriz, Tinta Barroca, Tinto Cão, Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Amarela, Souzão, Moscatel Galego Roxo
Grønne druer
Arinto
Dette er en meget alsidig druetype, som man dyrker i de fleste af Portugals vinregioner. Den giver levende vine med en livlig, forfriskende aciditet, ofte med mineralske noter. Dertil kommer lette smagsnoter der giver mindelser til æble, lime og citron.
Vine der er baseret på Arinto-druen kan man have liggende længe, samtidig med at vinene også er delikate som unge. Arinto beholder sin aciditet, selv i varme klimaer, og derfor er druen ofte tilføjet til blends med andre grønne druer med lavere aciditet. Denne gode aciditet gør også at druen er velegnet til at lave mousserende vine.
Arinto har medium-størrelse klaser, der er tætpakkede med små druer.
Gouveio
Denne druetype var oprindelig mest brugt i Douro, men er i dag brugt over hele Portugal. I mange år var den i Douro kendt som Verdelho, men det gav forvirring med en Madeira-drue af samme navn. I dag går den derfor under navnet Gouveio.
Den producerer friske, livlige vine med en god aciditet og masser af fylde og krop. I smagen finder man fiske citrus-aromaer sammen med noter af fersken og en let anis. Den giver vine med en god balance og vinene lagrer godt på flaske og udvikler sig over mange år.
Druerne bliver modnet ret tidligt og giver relativt højt ubytte af medium-størrelse druer i tætpakkede klaser. Druerne er små og gulegrønne. De har tilbøjelighed til at pådrage sig pulvermeldug (svampeinfektion) og er sårbare over for regn i høsttiden.
Malvasia Fina
Dette er en druesort, som trives bedst i det indre nordlige Portugal, specielt Douro-regionen.
Vine lavet på Malvasia Fina-druer er fine og diskrete vine, ikke specielt intense. Rimelig friske vine med en moderat kompleksitet. I smagen kan man finde hints af melasse, noter af bivoks og muskatnød. Vinene kan til tider fremstå en anelse røgede, selvom de ikke er modnet på træfade. Druen bruges mest i blends med andre druetyper. Den anvendes ofte som base i mousserende vine fra koldere områder eller som bidrag til drueblends der er høstet tidligt.
På markerne er Malvasia Fina ret sensitiv over for pulvermeldug (svampeinfektion) og moderat tilbøjelig til at få rod og coulure (underudvikling af druerne). Udbyttet af denne er derfor ekstremt variabelt og inkonsekvent.
Moscatel
Denne druetype stammer fra det østlige middelhavsområde og blev introduceret til den Iberiske halvø af romerne. Den har en meget destinkt aroma, der er let at genkende - friske druer, rosiner, citroner, litchi, pære og lime blomster. Druerne har en god, frisk aciditet. Moscatel-druerne er ret alsidige og kan både producere lette sommervine, tørre vine, men er nok mest kendt for at lave sødlige vine. Ofte er den også benyttet til at producere forstærkede vine, som f.eks. portvin eller Moscatel de Setúbal, hvor vinene får noter af appelsinskal, honning, krydderier, jod, appelsinblomster og akacie.
Rabigato
Rabigato er i vid udstrækning plantet i Douro Superior-regionen og det er en af Douros bedste hvide druer. Den bidrager med en lys, forfriskende aciditet til blends med andre grønne druesorter. Den bruges meget sjældent til enkeltdrue vine. Dens aroma giver mindelser til akacie og appelsinblomster. I smagen finder man vegetabilske noter og en stærk mineralsk karakter. Druen giver fyldige vine med en god balance og syrestruktur.
Klaserne er medium-store, druerne er små og gulgrønne i farven.
Viosinho
Dette er en druetype, man næsten kun finder i den nordøstlige del af Portugal. Den står næsten udenlukkende spredt lidt hid og did i de gamle blandede vinmarker i Douro. Traditionelt har Viosinho været ret upopulær blandt de lokale bønder, fordi den ikke giver et særligt højt udbytte, og det er derfor man ikke finder den i særlig stor udstrækning. Det er kun fornylig, at det er gået op for mange winemakere, at dette er en af de skjulte skatte og vigtige komponenter i de gamle portvine og andre hvide Douro-blends. Den giver fyldige og samtidig friske vine, med en behagelig aroma. Vinene er velbalancerede og komplekse.
Viosinho giver bedst udbytte i varme, solrige klimaer og her er den samtidig ikke særlig udsat for pulvermeldug eller ædelråd (svampeinfektioner).
Klaserne og druerne er forholdsvis små og de bliver tidligt modne.
Røde druer
Tinta Roriz
Dette er en af de eneste druesorter, som bliver værdsat både i Portugal og Spanien. I Portugal går druesorten under to forskellige navne: Aragonês og Tinta Roriz, hvor det sidstnævnte anvendes i Douro. I Spanien kendes druesorten som Tempranillo.
I de seneste år har mange fået øjnene op for denne druesort og den er i vid udstrækning blevet plantet i Portugals forskellige vinregioner. Den producerer livlige rødvine, der er rige på smagsnuancer af bær og krydderier. Den kombinerer elegance med robusthed.
Druerne modnes tidligt og vinstokkene er sunde og produktive. Den kan tilpasse sig mange forskellige klimaer og jordtyper, men fortrækker varme, tørre klimaer med sandet, leret eller kalkrig jord. Tinta Roriz bruges ofte i blends med forskelllige andre druetyper, dog typisk Touriga Nacional og Touriga Franca.
Tinta Barroca
Tinta Barroca er en af de oftest plantede vinstokke i Douro og en af de fem druetyper, der officielt anbefales til fremstilling af portvin. Man finder meget sjældent denne drue som enkeltdrue vine, men den er til gengæld med i de flest blends fra Douro, hvor den bidrager med en mørk farve uden for mange tanniner. Dette er fordi druernes skal er virkelig mørke i farven, men ret tynde. I smagsnuancerne finder man ofte blomme og kirsebær.
Til trods for at druesorten har højt udbytte, er druerne stadig rige på sukker og derved potentielt alkohol. Den er en pålidelig producent og har god modstandskraft over for diverse sygdomme. Druesorten er dog dårlig til at klare meget høj varme eller for meget vand, hvor druerne pludselig kan blive overmodne og blive til rosiner på vinstokken.
Tinto Barroca vinstokke er blevet eksporteret til Sydafrika, hvor den indgår som komponent i vine lavet som portvin og en mængde andre bordvine.
Tinto Cão
I Douro har denne druetype været plantet siden 1700-tallet og er nu en af de fem druer, som officielt anbefales til fremstilling af portvin. Vinene er florale, tætte i strukturen og kan lagre i mange år. Dens kvalitet er evident i dens perfekte balance mellem tanniner, aciditet og sukker og så har den en flot mørktfarve. Den indgår ofte i blends med Touriga Nacional og Tinta Roriz, men også med mange andre.
Druerne har tykke skaller, der giver en flot farve til vinene og en god mængde tanniner. De tykke skaller fungerer også som beskyttelse mod meldug og råd. Dog er denne druesort alligevel økonomiske ofte ikke rentabel, fordi vinstokkene producerer et utrolig lavt udbytte, og det er derfor sandsynligt at denne druetype vil uddø.
Touriga Franca
Dette er en af de strukturelle hjørnesten i røde Douro blends, og det er også en af de fem druer, som officielt anbefales til fremstilling af portvin. Det er den mest udbredte druetype i Douro, og er i øjeblikket plantet på omkring en femtedel af det totalte vinmarkareal. I dag er den også generelt rigt udbredt i den nordlige del af Portugal.
Touriga Franca giver dybtfarvede, tætte og alligevel elegante vine med rigelige noter af brombær og andre florale noter som roser, soløje og vilde blomster. Vinene har tætte, men stadig fløjsbløde tanniner, der bidrager til et stort aldringsportentiale i vinene. Touriga Franca benyttes ofte i blends med Tinta Roriz og Touriga Nacional.
Udover kvaliteten af dens vine, er druesorten også populær på vinmarkerne på grund af dens modstandsdygtighed over for sygdomme og det pålidelige gode udbytte af sunde druer.
Touriga Nacional
Få vil modsætte sig at Touriga Nacional er Portugals fineste røde druetype, der fortjener en plads helt oppe i toppen af verdensklasse-druer sammen med typer som Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Nebbiolo. Dens oprindelse er i det nordlige Portugal, men er i dag vidt udbredt i hele landet og konkurrer med nogle af de ellers lokale druesorter. Selv på Azorerne finder man denne druesort rigt anvendt og winemakere verden over er begyndt at få øjnene op for denne druesort.
Touriga Nacional druer er tykskallede og skallerne er rige på farve og tanniner. Dette giver vinene en fremragende struktur og et stort aldringspotentiale. Den har også vidunderlige, intense smagsnuancer, der på samme tid er florale og frugtige. Man finder modne solbær, hindbær og komplekse noter af urter og lakrids i dens vine. Udbyttet er aldrig virkelig højt.
Tinta Amerela
Rig på farve, god aciditet og sjældent med overskydende alkohol, producerer denne druetype en rigtig god kvalitet af vine. Den opnår den bedste kvalitet vine, hvis den høstes fuldmoden, men da den monder sent, er det ikke altid at den opnår fuld modenhed. Ordentligt modnet har den energiske noter af hindbær, balanceret af noter af urter, peber, krydderier og floral kompleksitet. Den giver vine med et langt aldringspotentiale. Hvis druerne ikke modner helt, smager de urte-agtigt.
Det er en vanskelig vinstok at gro, den den producerer rigtig meget løv og konstant behøver trimning for at undgå druer, der ikke modner helt. Udbyttet er generelt ret højt, men upålideligt. Vinstokkene er ret sensitive over for rod og andre vin-sygdomme. Af den grund gror den bedst i varme, tørre egne.
Druetypen kendes som Tinta Amarela hos winemakere i Douro og som Trincadeira i Alentejo (en anden portugisisk vinregion).
Souzão
Denne druetype er bedst kendt for sin bidende surhed og mørke, uigennemsigtige farve. Ulig de flest røde druetyper, hvor alt farven kommen fra skallen, har Souzão også rødt frugtkød og giver derfor rød juice med det samme, der bliver endnu mørkere hvis skallen ligger lidt og trækker i druemosten. Dette er en stor fordel i fremstillingen af portvin, hvor farven skal ekstraheres hurtigt, inden skallerne bliver sorteret fra druemosten.
Druesorten stammer fra Vinho Verde/Minho regionen, hvor den kendes som Vinhão, og er senere migreret til Douro, hvor den kaldes Souzão. I dag er den forholdsvis vidt udbredt i Portugal.
Druesorten bliver oftest anvendt for sine farvende egenskaber, hellere end dens mindre intressante eller fremtrædende smagsnuancer. Det er en af de druetyper i Portugal, der har det største farvningspotentiale.
Moscatel Galego Roxo
Denne druetype er startet som en naturlig, genetisk mutation af den grønne Moscatel Galego og kommer fra Setúbal halvøen. Den bruges oftest til forstærkede vin lig Moscatel de Setúbal.
Druerne har komplekse aromaer og smagsnuancer. I sammenligning med Moscatel Galego, så er klaserne og druerne mindre og har en eksotisk pink-rosa farve, modsat den normale gulgrønne.
Forstærkede vine, som portvin, lavet på Moscatel Galego Roxo er relativt søde og meget aromatisk med en meget lang eftersmag.
Kilde: Wines of Portugal
