Om Portvin

Portvinens historie

  • 10.-16. århundrede

    1095
    Grev Henry af Bourgogne introducerede Portugal for den franske Pinot Noir-vin. Den smagfulde rødvin, som druen gav anledning til, var sandsynligvis forløberen til dén portvin vi kender i dag.

    1353
    Den første regulære skibning af vin fra Portugal til England begyndte i 1353, da en traktat gjorde det muligt for portugisiske fiskere at fange torsk ved den engelske kyst til gengæld for ladninger med vin. Portugal har den dag i dag stadig stor tradition med spisning af torsk.
    (NB: “If you can effect a trade of cod for port wine – do so. It ages better.”)

    1373
    The English Connection blev stadfæstet i 1373, da en traktat om evigt venskab mellem de to lande blev underskrevet. Det skulle blive den mest holdbare internationale alliance nogensinde (Drinking port tends to make people more friendly and lavish in expression).

  • 16. århundrede

    Det 16. århundrede
    I slutningen af det 16. århundrede kontrollerede England det meste af vindyrkningsindustrien i Portugal, og det var dem, som koncentrerede sig om Duoro-regionen. Deres magt voksede godt hjulpet på vej af portugisiske traktater, der gav de engelske købmænd specielle fordele. Englænderne dannede deres første kartel i Porto, der fortrinsvis beskæftigede sig med bomuld, hvede, saltet fisk – og selvfølgelig – vin.

    1654
    Den portugisiske traktat à 1654 giver England status som mest begunstigede land.

    1666
    En britisk handelssammenslutning stiftes i Porto kontrolleret af britiske portvins-købmænd, som i dag kendes som The British Association.

    1678
    Første notat om portvin skibet fra Porto hos det portugisiske toldhus. To sønner af en vinhandler fra Liverpool, der ledte efter passende vin til det britiske marked, besøgte klostret i Lamego, hvor de af abbeden fik serveret en – for dem – helt ny vin kaldet “Præste portvin” (Priest Port).

  • 17. århundrede

    Det 17. århundrede
    Før 1600-tallet var Duoro-vin rig på syre og kraftig, men lavet uden brug af brandy. Brandy blev tilsat vinen, for at den kunne overleve rejsen ned af Duoro-floden og til England. Over de næste 150 år blev metoden forfinet til dét vi i dag kender som portvin.

    1703
    The Methuen Treaty à 1703 åbnede for handlen mellem Portugal og England. Den tillod engelske uldvarer at handles i Portugal uden told. Til gengæld kunne portugisisk vin importeres m. 2/3 af den told, der pålagdes franske vine. Traktaten var til dels skyld i portvinens popularitet i 1700-tallet (og reddede også portugisiske møl fra hungersnød).

    1756
    Portugals daværende statsminister, Marquis de Pombal, gjorde til lov at Duoro-dalen var eneste gyldige produktionssted for portvin. Desuden opstillede han regler for kontrol med kvalitet og produktionsmetoder. Portvinsområdet eksisterer stort set uændret i dag.

  • 18. århundrede

    Det 18. århundrede
    Som nævnt blev brandy-tilsætningen til start brugt som konserveringsmiddel. Efter omvæltningerne af Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet blev tilsætningen af brandy til vin for at stoppe gæringen en anerkendt metode til at fremstille en bedre “vin”.

    1844
    Joseph James Forrester angreb metoden om at blande brandy i vin som “adulterating the wine”. Han mente at portvin skulle være naturlig vin og ikke forstærket.

    I 1860’erne forbedrede producenterne kvaliteten, blandt andet pga. Forresters pres. Portvin blev en accepteret drik overalt i England, og både britiske og portugisiske berømte mellemhandleres position blev slået fast. De næste 30 år kaldes portvinens gyldne periode.

    1875
    Vinlusen phylloxera gjorde omfattende skade på vinproduktionen, som næsten stoppede helt.

    1881
    Portugisiske vinmarker reddes ved overgang til de vinluse-resistente amerikanske vinstokke. Vinstokkene er dog senere forædlet, og benyttes stort set kun i portvinsområdet.

  • 19. århundrede

    1906
    En portugisisk lov à 1906 definerer portvin som: “Vin med en alkoholprocent større end 16,5 og som er produceret i Duoro og eksporteret fra Porto”.

    1933
    Portugal stifter de tre institutioner, der skal overvåge og kontrollere portvinen og dens handel: Instituto do Vinho do Porto, Case do Douro og Gremio dos Exportadores do Vinho do Porto.

    1935
    Taylor introducerer første hvide portvin, Chip Dry.

    1953
    Dr. Friedman konstaterer at portvin ikke har betydning for udviklingen af urinsur gigt. Dr. Ephraim Engleman fra University of California (uafhængig kommentar): “No wine has any relationship with causing or increasing the severity of gout.”

    1974
    Gremio dos Exportadores do Vinho do Porto opløses af medlemmerne d. 25. April.

    1975
    Gremio dos Exportadores do Vinho do Porto erstattes af Associcao dos Exportadores do Vinho do Porto (22. januar) – en organisation, som portvinsmellemhandlere ikke behøver være medlem af.

    1987
    Kontrollen med portvinens modning i Vila Nova de Gaia ophæves. Vinen kan nu modne i Duoro, typisk i kældre med aircondition. Vine modnet på denne måde kan betegnes som ‘baked’ eller ‘Duoro-baked’.

Dourodalen

Floden Douro udspringer i Spanien og flyder mere eller mindre øst/vest på tværs af det nordlige Portugal og når havet ved Portugals næststørste by, Porto. En gang var det en hurtigt strømmende flod af strømfald og smalle kløfter, men den er blevet tæmmet i løbet af de sidste 25 år, blandt andet af opførelsen af 8 dæmninger langs dens længde. Det giver den, de fleste steder, et rolig, sø-lignende udseende.

Dalen er spektakulært smukt med bjerge der falder brat ned til vandkanten. Inde i landet finder man sig omgivet af terrasser med vinstokke og, i mindre omfang, olivenlunde. Dette er Portvinens land og var i øvrigt verdens første afgrænsede vinområde etableret i 1756. Bevis for udskibningen af vinen til Porto i gamle dage, kan ses langs dalen med alle de kendte firmanavne – Cockburns, Taylors, Sandeman og andre – der står på store skilte på bjergskråningerne. Fordi dalen domineres hovedsagelig af vinstokke og enkelte olivenlunde, vil man også finde at dalen ændrer udseende og farve gennem året som vinstokkene modnes.

Generelt er der intet i vejen for at dyrke turisme, besøgende er forholdsvis få og så vidt selskaber angår kommer man rundt er ret nemt. Men vejene er zig-zag og op og ned ad fjeldsiderne, og mellem biflodsdalene kan det være svært at køre, men gør man sig ulejligheden tilbydes fantastisk smuk natur. Mere afslappende transportformer er dog til rådighed. Krydstogtskibe sejler op og ned i dalen gennem dæmninger via sluser. Ture starter i Porto, Régua og Pinhao. Alternativt Douro-jernbanelinjen, der kører 175 kilometer fra Porto til Pocinho; dette er en af Europas store togrejser.

Fremstilling af portvin

Ved fremstilling af portvin starter man, som om det var en rødvin og lader drueskallen gære sammen med mosten.

Druerne kværnes og pumpes op i en stor tank, som kaldes ”Cubas”. Når gæringen starter presses mosten op, så den løber op til overfladen af beholderens indhold. Det virker som en mellemting mellem en kaffemaskine og et springvand. Der skabes en konstant rotation i mosten ved et specielt hydraulisk system, som betyder at den gærende most hele tiden tvinges til at være i kontakt med drueskindet, hvor farven sidder.

Allerede efter 24-36 timer tappes mosten fra tanken over i træfade. For hver 500 liter most blandes der 100 liter 77% Brandy i. Det får gæringen til at stoppe med det samme, og sukkeret er bevaret i mosten, der nu kan betegnes som en ung hedvin med en alkoholstyrke på 16-18%. Tidspunktet for tilsætning af Brandy til mosten afhænger af den sødmegrad man ønsker, den færdige portvin skal have. Jo længere tid man venter, jo mere tør bliver vinen.

Fadet bliver nu ”roused” d.v.s. at indholdet blandes godt sammen, så man er sikker på, at Brandy’en er blevet helt optaget i mosten. Vinen får herefter lov at hvile i et par måneder, inden der sker en omskiftning til nye fade, og samtidig får vinen yderligere tilsætning af Brandy, som bringer indholdet op på 18-20% i alkoholstyrke.

Året efter i det tidlige forår fyldes den unge hedvin på containere eller aflange 525 liters fade (”Pipa’er”) og flyttes fra vingårdene (Quintaerne) til blanding- og lagringshusene i Vila Nova de Gaia. Fra 1987 er det dog blevet muligt for de enkelte huse også at lagre vinene i dalen.

Portvinsinstituttet gennemgår siden portvinene og inddeler dem i 3 grupper: 1) kvalitetsvine uden fremstillingsfejl, 2) vine med forskellige fejl, der kan behandles eller korrigeres og 3) vine som frasorteres på grund af store fejl. Portvinsinstituttets vurdering er afgørende for portvinstypen.

Typediagram

Oversigt over de forskellige portvinstyper – Klik nedenfor for at læse mere.
(NB: Hvid portvin laves kun som Tawny-Style, men på grønne druer):
Typediagram

  • Vintage

    Portvinshusene fremstiller portvin af druer fra egne vingårde samt i vid udstrækning af druer opkøbt fra mindre vinbønder. Herved har kældermesteren mulighed for at “blende” netop de bedste partier fra en bestemt årgang og frembringe et produkt, der afspejler husets forestilling af portvinens flagskib: Vintage Port. Har vinen den nødvendige kvalitet kan producenten ansøge Instituto do Vinho Porto om at få den godkendt som Vintage Port. Hvis vinen bliver godkendt har vinhuset nu en godkendelse til at sælge den som vintage. Hvis vinen derimod ikke godkendes, må producenten ikke sælge den som vintage, og har nu flere muligheder. De kan lade den ligge et par år ekstra på fad og søge om godkendelse til at sælge den som LBV, eller de kan lade den ligge adskillige år på fad, så den mister sin ruby-karakter. Producenten kan nu bruge den som colheita eller til tawny-blends.
    Hvis der er mindst 10 huse, der på denne måde ansøger om og får godkendt “Vintage”, taler man om en generel Vintage-deklarering og senere vil dette år blive omtalt som et ”Vintage-år”. Det sker i realiteten kun ca. 3-4 gange hvert årti, netop fordi vinen skal have en hvis kvalitet for at få godkendelsen.

    Vintage Port tappes på flaske efter 2-3 års fadlagring, for derefter at påbegynde en langsom modning på flaske. Der foretages ingen filtrering af portvinen og der vil derfor under lagringen/modningen på flaske dannes et, til tider kraftigt; næsten leragtigt, bundfald. Det er en ekstra kvalitet at vinen ikke filtreres, da det giver vinen et bedre lagringspotentiale. På grund af bundfaldet anbefales en dekantering før servering. I de helt store årgange har Vintage potentiale til at lagre 20-50 år (for hvem der kan vente). Høståret samt aftapningsåret fremgår af etiketten.

    Vintage-vine er røde fordi de ikke har ligget særlig længe på fad. På fadet sker en oxidation af vinen der gør den brunlig, men under flaskelagringen sker der i stedet reduktion og grundet de kemiske forbindelse fra druerne, forbliver vinen rødlig. Lige netop Vintage-vine er ofte så kraftige og tætte i strukturen at de faktisk kan have farvenuancer der minder mere om lilla, bordeaux og næsten sort. Hvis vinen dog har lagret i rigtig mange år, begynder farven ofte at blive mere og mere brunlig.

    Vintage har mange anvendelsesmuligheder, som selvfølgelig også afspejler den store diversitet der kan være i vinene. Mange unge, kraftige Vintage kan man med fordel drikke til hovedretten – f.eks. peberbøf, oksesteg eller vildtretter. Vintage med lidt alder går specielt rigtig godt til et oste-pølsebord.

    Find vores udvalg af denne type vin her

  • Late Bottled Vintage (LBV)

    Late Bottled Vintage laves oftest i årgange, der ikke besidder de nødvendige kvaliteter til, at der kan deklareres Vintage. Den tappes på flaske efter lagring på træfade i 4-6 år (altså 2-4 år senere end Vintage). Den ekstra fadlagring har stor indflydelse på vinen og gør den mere blød og tilgængelig. LBV blev i første omgang opfundet for at vinen hurtigere kunne opnå ”Vintage-caracter”. Det betyder hurtigere komme til at smage som en vintage der havde ligget mange år på flaske, uden at man behøvede at vente de mange år. Den karakter opnås netop ved en senere aftapning af vinen, fordi fadlagringen gør at vinen udvikler sig hurtigere ved at blødgøre de skarpe taninner og ændre smagsnuancer fra bær og frisk frugt til figner og andre tørrede frugter.

    Nogle LBV’er filtreres før aftapningen og er umiddelbart drikkeklare, når de er at finde på hylderne. Disse vine egner sig ikke altid til at blive gemt i flere år. Står der “Traditional” på etiketten er den aftappet uden forudgående filtrering og vil derfor fortsat kunne udvikle sig i flasken, hvorved der dannes bundfald. Der kan ikke siges noget generelt om, hvor lang tid Traditional LBV bør/kan lagres. Smag på vinen og døm selv. Traditional LBV bør, lige som Vintage, dekanteres (omhældes på karaffel) inden servering.
    Man kan også finde ud af om vinen bør dekanteres, ved at kigge på hvilken type prop, der er anvendt. Filtrerede LBV’er er oftest udstyret med en prop med greb, som det kendes på Malt Whisky, Gammel Dansk m.fl. De ufiltrerede har oftest en almindelig vinprop. Det er i flere vinbøger påstået at LBV skal drikkes samme aften den åbnes, og jeg vil til en vis grad give disse forfattere ret, men samtidig påstå, at rigtig god LBV kan holde sig på toppen indtil ca. 8-10 dage efter åbning. Det forudsætter dog at flasken står svalt eller evt. i køleskabet, hvorved “nedbrydningsprocessen” forhales. Høståret samt aftapningsåret fremgår af etiketten.

    Man vil ofte finde at farven på vinen ikke er helt lige så tæt, som den er hos Vintage, og det er fordi vinen i sig selv ikke er lige så tæt i strukturen. De yngre LBV’er vil have en klar rød farve, tangerende til det dybrøde. De ældre, vil på samme måde som Vintage, blive mere og mere brunlige i farven.

    LBV er ofte en fremragende hverdagsvin med mange anvendelsesmuligheder. De ældre LBV’er er eminente til et stort udvalg af oste. De yngre LBV’er kan sagtens akkompagnere en almindelig hovedret. Hvis man er heldig kan man finde LBV’er der stadig er rigtig frugtet og smager meget af bær – disse er velegnede til risalamande.

    Find vores udvalg af denne type vin her

  • Colheita

    Colheita betyder på portugisisk ”høst” og henviser derfor til den enkelte høst som vinen er fra. Colheita er lavet på samme måde som tawny lang hen ad vejen. Efter vinen er blevet høstet bliver den lagt på store egetræsfade, hvor den får lov til at ligge indtil den skal sælges og drikkes. Det der adskiller Colheita fra almindelig tawny er at den kun er fra et enkelt høstår – en såkaldt årgangstawny.
    Det er op til producenten at bedømme, hvornår vinen har opnået den tiltænkte kvalitet og kan sælges. Nogle lader Colheita ligge på fade i indtil flere årtier, før den bliver flasket. Andre lader den måske kun ligge et enkelt årti, før de mener den er klar. Dog skal vinen ligge på fad minimum 7 år, før den må klassificeres som Colheita. Igen er det portvinsinstituttet der bestemmer, om vinen kan klassificeres som Colheita, og man skal selvfølgelig kunne dokumentere høståret for vinen.
    Når du køber Colheita, skal du kunne oplyses både høstår og tappeår – det er tiden på fadet der giver vinen karakter og smag. Hvis det ikke kan oplyses, bør man generelt ikke købe dem. En colheita bliver filtreret når de kommer på flaske og vinder ikke ved lagring i flasken. Et kvalitetsråd: så skal det ikke være mere end et par år siden vinen er aftappet.

    Den lange fadlagring bidrager både til farven og smagen af vinen. På grund af oxidationen i de store egetræsfade bliver vinen bronzefarvet, og ikke rødlig som Ruby-stile vinene. De friske frugter er oftest ikke at finde hos de fadlagrede portvine, men er blevet erstattet af diverse tørrede frugter (figen, dadel, abrikos mm.), karamel, krydderier og en god portion dybde.
    Man vil ofte finde at det er langt fra alle år der bliver lavet Colheita. Druerne skal have en hvis kvalitet og styrke, hvis de skal kunne holde en høj kvalitet efter mange år på fad. Colheita er ofte ikke ligeså harmoniske i smagen som ægte tawny, fordi Colheita ikke er en blanding, hvor man kan opnå en ønsket kvalitet ved at tilføje noget fra et andet år. Colheita stikker ofte lidt ud i forskellige retninger og har mange forskellige smagsnuancer, hvis man tør dykke ned i dem. Dermed ikke sagt at det er en ringere kvalitet – mange foretrækker ligefrem Colheita frem for almindelig tawny, fordi de på mange måder kan være mere interessante.

    Der er ofte stor diversitet inden for de enkelte Colheita’er – selv inden for det enkelte hus, kan der være rigtig stor forskel på årgangene. Generelt går Colheita godt til et oste-pølebord og mange forskellige desserter. Det kan variere lidt hvilken Colheita der er specielt god til det ene og hvilken der er god til det andet. Men så må man jo smage sig frem.

    Find vores udvalg af denne type vin her

  • Ruby og Pink Port

    En Ruby er en ung portvin med (næsten ingen) fadlagring. Vinen filtreres lige inden den komme på flaske og udvikler sig derfor ikke videre på flasken. Det betyder af vinen bør blive drukket inden for en rimelig tid efter flaskningen, både fordi man risikerer at den bliver dårlig og fordi der ikke er nogen fordel i at vente, fordi man ikke får mere ud af vinen.
    Ofte er Ruby en blanding af flere meget unge årgange. Næstefter rosé er Fine Ruby den yngste type portvin. Ruby findes også en i bedre kvalitet end Fine Ruby og den betegnes Ruby Reserva. Det er udelukkende portvinsinstituttet der bestemmer, hvad man må sælge vinen som efter ens prøver er blevet analyseret.

    Farven på vinen er fin rød, ikke så tæt i farven. Ruby er den helt klassiske hverdagsportvin, da den er let drikkelig. Den gode smag har den fra dens unge alder, der bidrager med mindelser til kirsebær, ribs, solbær, tranebær og andre røde frugter. Vinen er frisk og ikke lige så tæt som hverken Vintage eller LBV, og netop dette gør den ideel til hverdagsvin, hvor man måske ikke har brug for noget der er et helt måltid i sig selv.
    Ruby går rigtig godt til lette oste og diverse pølser. Vi har selv haft stor succes med også at drikke den til risalamanden juleaften, netop fordi den akkompagnerer denne dessert rigtig godt med dens friskhed og smag af bær.

    Det helt nye inden for portvin er den såkaldte Pink Port – altså rosé lavet lige som portvin. Portvinsinstituttet giver ikke ofte lov til at lave nye typer portvin, men med denne type har de gjort en undtagelse, og det er vi mange der er begejstrede for. Pink Port er faktisk en Ruby, men gæres ved lav temperatur og med kort kontakt til drueskallerne. Derfor bliver dens farve mere lyserød end en almindelig Ruby. Rosé smager ikke som nogle af de andre typer portvin og er meget atypisk på det punkt. Den har ingen fadlagring og er drikkeklar allerede året efter den er høstet.
    Pink Port smager meget af friske hindbær og jordbær, og er sød på en helt anden måde end andet portvin. Den er ikke særlig tæt i strukturen og på mange måder har den ikke så meget med portvin at gøre – ud over produktionsstedet og alkoholprocenten. Men hvis man i stedet sammenligner den med andre rosévine – så er sagen en helt anden, da rosé portvin oftest er lang overlegen i forhold til. Der er rosé portvinen nemlig kraftigere i både smagen og strukturen, og man får meget mere vin for pengene. Afkøl vinen og den er eminent til at nyde på terrassen en sommerdag.

    Find vores udvalg af denne type vin her

  • Tawny og White

    Tawny er fadlagret portvin. Almindelig Tawny uden aldersangivelser betegnes ofte som uægte Tawny, men dermed ikke sagt at den ikke er godkendt som portvin. Den er ligesom meget godkendt som de ægte Tawny’er med aldersangivelse, men har er ofte ikke af en ligeså høj kvalitet.
    Tawny er en blanding af relativt unge vine, der alle er fadlagrede. Ofte er Tawny et sted mellem 7 og 10 år i gennemsnit. Det kan både være en blanding af lyse portvin eller en blanding af rød (der er rød fordi de stadig er unge) og hvid portvin, lavet på grønne druer. Med et blend af flere årgange har producenten muligheden for at designe vinen selv, alt efter hvilken slags vin man ønsker. Tawny deles op i Fine Tawny og den lidt finere kvalitet Tawny Reserva.

    Tawny er brunlig i farve som følge af fadlagringen, men ofte kan de godt have rødlige nuancer netop fordi vinene i blendet ikke er så gamle, af farven har nået at skifte helt.
    Man kan med fordel bruge vinene til lette ost og ikke for tunge desserter. Rigtig gode som hverdagsvine, da de ikke er alt for tunge og frembrusende.

    Inden for de sidste år er Hvid Portvin blevet et meget populært produkt. Hvid portvin laves lige som en tawny-style, og går derfor ind under samme kategori som disse, men de hvide portvine er udelukkende lavet på grønne druer. Fadlagringen og iltning gør at vinen dog ikke er ‘hvid’, som vi kender den fra f.eks. hvidvin, men en lækker gylden farve. De fleste hvide portvine bliver faktisk mørkere med alderen, hvor det er omvendt med almindelig tawny, der gerne bliver lysere med alderen.
    De grønne druer er nogle andre sorter end de røde, og bidrager derfor med anderledes smagsnuancer til vinen. Ofte er vinene mere friske og frugtede end almindelig tawny’er. Fadlagringen af vinene bidrager ligeledes med ændrede smagsnuancer. Mange hvide portvine med lidt alder har ofte også noter af forskellige nødder, tørrede frugter og blomster.

    De hvide portvine kan bruges til mange forskellige ting. Aperitif er en sikker vinder, til forret er de også gode til f.eks. fed fisk og til dessert er deres sødme er lækkert akkompagnement. Det klæder dem ofte at blive afkølet. Hvis man har mod på det kan de blandes med Tonic Water og blive til en Port Tonic.

    Der findes flere forskellige typer hvide portvine: Fine White, White Reserve, Dry White, Semi Dry White, 10 års White, 20 års White m.fl.

    Find vores udvalg af denne type vin her

  • Ægte Tawny

    Ægte tawny’er, er lyse, fadlagrede portvine med en aldersangivelse. Alle de ægte tawny’er er blends af flere forskellige årgange. En portvinstype der virkelig sætter ønologen på en prøve. Her blandes flere forskellige årgange, flere forskellige fade og til sidst sendes til portvinsinstituttet for godkendelse.
    Der findes fire kategorier, som betegnes 10 års, 20 års, 30 års og +40 års. Antallet af år indikerer den alder vinen skal have karakter af at være. Som regel blandet så er indholdet i flasken, de nævnte år i gennemsnit. Visse producenter blander med det nævnte år som minimum. Princippet går på at vinen i flasken skal smage som en den er hhv. 10, 20 osv. år gammel, før den bliver godkendt af portvinsinstituttet.

    Udfordringen med ægte tawny er ofte også at huset for det første gerne skal have stil, som man kan genkende i de forskellige typer. Ligesom en slags signatur der går igen i deres vine og som gør køberne i stand til at genkende dem. For det andet skal tawny’erne gerne blive ved med at smage af nogenlunde det samme, hver gang et blend laves. Det vil sige at en f.eks. en 10 års man drikker nu, skal smage af det samme som hvis man køber den om 10 år igen. Udfordringen ligger i at der ofte er en begrænset mængde af hver af de årgange som vinene er blandet af, og derfor er det op til ønologen at lave blends af forskellige årgange, der stadig smager af det samme.

    Man siger ofte at man er sikker på en vin med kvalitet i denne kategori, og det er fordi producenterne selv kan blande en harmonisk vin med lækre smagsnuancer, uden at være helt så afhængig af om den enkelte årgang har den rigtige kvalitet.
    Tawny’er er fantastiske portvin med finesse og elegance frem for decideret power. Som aldersangivelsen antyder går man op i kvalitet og kompleksitet, når man går op i alderen. Vinene udvikler sig på fadet, men de udvikler sig ikke videre efter flaskning. Pga. den lange iltningsproces holder disse vine sig rimelig godt efter åbning.

    Tawny’er har en karakteristisk flot bronze-gylden farve, som de røde druer har udviklet sig til efter fadlagring. Vinene egner sig bedst som tilbehør til diverse oste og en bred vifte af mange forskellige desserter. De ældste vine i klassen er faktisk ofte en hel dessert i sig selv og kan nydes eksklusivt alene. Blandingen af de mange årgange i de gamle vine bidrager med så meget dybde og kompleksitet, så det nogle gange er svært at finde det rigtig måltid der passer til og smagsnuancerne i vinene er ofte nok i sig selv.

    Find vores udvalg af denne type vin her

Farveskalaen

Og dette er et farveskema over typerne:

Farveskala

Lagring

Her finder du en oversigt over lagring af de forskellige portvinstyper:

Lagring2

Vinhuse

1
2
3
4
5
6
7
8

Se vores store udvalg af portvine

Tilbud lige nu

Kontakt

Torslunde Bygade 33
2635 Ishøj

CVR: 32789080
TLF: 228 228 00
EMAIL:info@drikportvin.dk

   

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Butik