Colheita

Læs mereLæs mindre

Colheita betyder på portugisisk 'høst' og henviser derfor til det enkelte høstår som vinen er fra. Colheita er lavet på samme måde som Tawny langt hen ad vejen. Efter vinen er blevet høstet bliver den lagt på store egetræsfade, hvor den får lov til at ligge indtil den skal sælges og drikkes. Det der adskiller Colheita fra almindelig tawny er, at den kun er fra et enkelt høstår – en såkaldt årgangstawny.

Produktion og Lagring

Det er op til producenten at bedømme, hvornår vinen har opnået den tiltænkte kvalitet på fadet og er klar til salg. Nogle lader Colheita ligge på fadet i flere årtier, før den bliver flasket. Andre lader den måske kun ligge et enkelt årti, før de mener den er klar. Dog skal vinen ligge på fad minimum 7 år, før den må klassificeres som Colheita. Igen er det portvinsinstituttet der bestemmer, om vinen kan klassificeres som Colheita, og man skal selvfølgelig kunne dokumentere høståret for vinen.
Når du køber Colheita, skal du kunne oplyses både høstår og tappeår – det er tiden på fadet der giver vinen karakter og smag. Hvis det ikke kan oplyses, bør man generelt ikke købe dem. En colheita bliver filtreret når de kommer på flaske og udvikler sig ikke videre i flasken. Et kvalitetsråd: så skal det ikke være mere end et par år siden vinen er aftappet.

Smag

Den lange fadlagring bidrager både til farven og smagen af vinen. På grund af oxidationen i de store egetræsfade bliver vinen bronzefarvet, og ikke rødlig som Ruby-stile vinene. De friske frugter er oftest ikke at finde hos de fadlagrede portvine, men er blevet erstattet af diverse tørrede frugter (figen, dadel, abrikos mm.), karamel, krydderier og en god portion dybde.
Man vil ofte finde at det er langt fra alle år der bliver lavet Colheita. Druerne skal have en hvis kvalitet og styrke, hvis de skal kunne holde en høj kvalitet efter mange år på fad. Colheita er ofte ikke ligeså harmoniske i smagen som ægte tawny, fordi Colheita ikke er en blanding, hvor man kan opnå en ønsket kvalitet ved at tilføje noget fra et andet år. Colheita stikker ofte lidt ud i forskellige retninger og har mange forskellige smagsnuancer, hvis man tør dykke ned i dem. Dermed ikke sagt at det er en ringere kvalitet – mange foretrækker ligefrem Colheita frem for almindelig tawny, fordi de på mange måder kan være mere interessante.

Anvendelse

Der er ofte stor diversitet inden for de enkelte Colheita’er – selv inden for det enkelte hus, kan der være rigtig stor forskel på årgangene. Generelt går Colheita godt til et oste-pølebord og mange forskellige desserter. Det kan variere lidt hvilken Colheita der er specielt god til det ene og hvilken der er god til det andet. Men så må man jo smage sig frem.

Hvad er Colheita?

Colheita er en fadlagret portvin, og navnet betyder ’høst’ på portugisisk. Colheita er altså en vin, som er høstet et enkelt år, og det bidrager til en helt unik udvikling af vinen, som giver et færdigt resultat med distrinkte karakterer fra det pågældende høstår. Colheita skal ligge på fad i minimum 7 år, før den er klar til salg og må klassificeres som Colheita. Som altid er det portvinsinstituttet, der vurderer dette, og det kræver, at høståret kan dokumenteres.

Hvad er forskellen på Colheita og Tawny?

Colheita er, ligesom Tawny, en fadlagret portvin. Fremstillingsmetoderne er meget lig hinanden, men det der adskiller dem er, at Colheita er baseret på ét høstår, hvorimod Tawny kan være en blanding af druer fra flere år. Det giver en karakteristisk forskel i smagen, om druerne er fra samme høstår eller ej.

Kan Colheita gemmes?

Colheita skal ligge på fad i minimum 7 år, før den er klar til salg. Colheita filtreres, når den hældes på flaske, og det gør, at den ikke udvikler sig videre i flasken. Det betyder altså, at den er drikkeklar, når du køber den, og det er dermed ikke meningen, at den skal lagre i flere år. Når du først har åbnet en flaske Colheita, kan den til gengæld holde sig i flere uger eller måneder på køl og med prop.