Risalamande med portvin

1 time.

Hvad er en jul uden risalamande? Ikke rigtig jul, vel? Her er tale om en klassisk juledessert, der er fast tradition juleaften i størstedelen af danske familier. Risalamande, kirsebærsovs og ikke mindst den hele smuttede mandel, som udløser den eftertragtede mandelgave.

Drømmer du om at pifte risalamanden en anelse op? Ofte serveres portvin ved siden af risalamanden, men det kan også noget helt særligt at tilføje en sjat porvin i selve risalamanden – og det har vi gjort her.

Ingredienser til 10 personer:

·         3 dl vand

·         180 g grødris

·         1,2 l sødmælk

·         1 vaniljestang

·         6 spsk. flormelis

·         200 g smuttede mandler

·         1 l piskefløde

·         0,5 dl portvin (efter smag)

·         1 knsp. salt

 

Fremgangsmåde:

1.       Find en tykbundet gryde frem, og bring vandet i kog heri.

2.       Når vandet koger, drysser du grødrisene i. Lad dem koge et par min., og rør løbende.

3.       Skru ned på svag varme, og lad grøden koge under låg i omtrent 35 min. Rør løbende.

4.       Når grøden er færdig, skal den køles helt ned i køleskabet. Imens kan du hakke mandlerne fint. (husk at tage 1 hel mandel fra)

5.       Når grøden er kold, kan den smages til med flormelis og lidt salt, før du blander de hakkede mandler i.

6.       Pisk flødeskum, og vend det forsigtigt i grøden. Dernæst kan du tilsætte portvinen – start med lidt ad gangen, og smag til.

7.       Lad desserten køle ned endnu engang, og servér dernæst med kirsebærsovs – Bon appetit!