Adega de Favaios - Moscatel Reserva 2015

Stykpris v/ 1 stk. 199,00 DKK

Stykpris v/ 3 stk. 179,00 DKK 199,00 DKK

Denne vin er en årgangsmoscatel og derfor kun fra et enkelt år. Den har en meget rig aroma med tydelige noter af æble, appelsin og tørret abrikos, men også florale noter af roser og lindeblomster.


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1
Icon 2
Icon 3
Icon 4
Icon 5
Icon 6
Icon 7

Beskrivelse

Denne vin er en årgangsmoscatel og derfor kun fra et enkelt år. Den har en meget rig aroma med tydelige noter af æble, appelsin og tørret abrikos, men også florale noter af roser og lindeblomster. Smagen er mild og delikat med en velbalanceret sødme der både er frisk og elegant. Smagsnuancer af brændt karamel og abrikos er fremherskende. 

 

Disse moscatelvine bliver fremstillet, når høsten er af usædvanlig høj kvalitet. Efter høst, gærer vinen i cirka 3 dage sammen med skallerne og en kontrolleret lav temperatur på 15 ºC- 16 ºC. Derefter standes gæring ved tilsætning af alkohol og vinen får en høj alkoholprocent på omkring 17 og en høj andel af restsukker. Skallerne bliver dog i blandingen i yderligere 6 dage og temperaturen holdes fortsat lav. Derefter fjernes skallerne og vinen kommer på store træfade, hvor den skal lagre i de næste mange år, for at forstærke vinens bouquet. Denne vin flaskes løbende, så jo flere år der går, jo længere tid har vinen ligget på fad.

Læs mereLæs mindre
Druer Moscatel Galego Branco
Servering Dette er en let vin, der skal serveres køleskabskold 4-6°C.
Producent Adega de Favaios
Årgang 2015
Sukker 150 g/L
Alkohol 17,3 % alc./vol.
Winemaker Miguel Ferreira
Volumen 75 cl
Aciditet 4,30 g/L
PH-værdi 3,45
Lagerlokation 2

Adega de Favaios's oprindelse går langt tilbage i tiden. Navnet stammer fra “Flavius” en gammel romersk kejser. Det er et kooperativ, der udmærker sig ved at aftage de mindre vinbønders druer, så alle i området får økonomisk udbytte af deres anstrengelser på vinmarkerne – uanset størrelse.

Adega de Favaios er under kontrol af IVDP (Portvinsinstituttet) og har en meget bred vifte af stort set alle vintyper. De har således både traditionel portvin (ikke stort sortiment), rødvin, hvidvin og mousserende vin i flere varianter. De er dog mest kendt for deres legendariske Moscatel de Favaios. Moscatelvinene er som portvin en forstærket vin (fortified wine), hvilket vil sige, at gæringsprocessen stoppes relativt tidligt, og det resulterer i en meget sød og aromatisk vin. De adskiller sig fra portvinene ved udelukkende at være lavet på Moscatel-druer. Favaios-moscatellerne er ikke helt så stærke som portvin, deres alkoholdprocent er omkring 17. Som tilfældet er med portvin, findes disse vine i mange varianter.