DR
DR er et portvinhus der leverer vine af rigtig høj kvalitet. Deres røde portvine har udmærket sig på flere fronter og vundet diverse priser. Deres Tawny'er er også meget roste - de udmærker sig ved at være til den krydrede side og beside en utrolig kompleksitet. Det er den anerkendte Luís Rodrigues der er winemaker. Han kendes som konsulterende winemaker for mange af de små mærker på markedet.
- Se mere grundig beskrivelse nederst på siden...
I 2001 overtog Domingos Ribeiro, en iværksætter drevet af sin lidenskab for vin, Quinta da Levandeira de Roncão. Hensigten har aldrig været at tjene en formue på projektet, men kærligheden til Douro og specielt til portvin, har drevet ham til at investere store summer i den gamle quinta. Dels i renovering og genplantning af marker, i quintaens hovedhus og ikke mindst i produktionsudstyr. Han har siden høstet stor anerkendelse for sin ihærdighed.
Helt i vores ånd satses der benhårdt på kvalitet frem for kvantitet, og sortimentet afspejler kun, hvad der kan holdes inden for denne filosofi. DR's 10, 20, 30 og 40 års Tawny har en dybde og kvalitet, som kun få kan måle sig med. De er fyldige, afrundede og frembyder stor kompleksitet. Deres signatur er deres let krydrede noter. Ruby-style (LBV/Vintage) er meget tætte i strukturen og lækre frugtige vine, der besnærer de fleste.