Bulas 20 Års Tawny

Stykpris v/ 1 stk. 529,00 DKK

Stykpris v/ 3 stk. 479,00 DKK 529,00 DKK

Den silkebløde fornemmelse i munden og den fine balance i vinens smagsnuancer sælger vinen af sig selv. En vin der skal prøves.

Har fuldt fortjent vundet mange priser, se nedenfor.


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1
Icon 2
Icon 3
Icon 4
Icon 5
Icon 6

Beskrivelse

Bulas 20-års Tawny er manges favorit i sin kategori. Den har en fin balance i sine rige aromaer af figner og rosiner med en glat og silkeblød fornemmelse i munden. Helt klart den sikre vinder at medbringe til et middagsselskab.

Denne type portvin er et blend af mange årgange, og det giver vinen dens store kompleksitet. Friskhed fra de yngste årgange og yndet ælde fra de ældste (~50 år). Tag et glas med foran pejsen og nyd smagen af brændte figner i karamelsauce. God fornøjelse!
 


Anmeldelser:

2017 - 93/100 point hos Vinhulen.dk: "Brun med let orange præg. Støvet duft med blomme og krydderi. Smagen er sødmefuld og fed med kokos, abrikos og godt drive. Eksplosiv og kraftfuld smag."

Læs mereLæs mindre
Druer Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz m.m.
Servering Når portugiserne selv drikker tawny er det gerne kælderkoldt, det vil sige omkring 12-15°C. Tawny portvin holder sig bedre i flasken end de røde typer. Husk at servere vinen i et rigtig portvinsglas, der tillader den kraftige bouqet at komme til sin ret.
Producent Bulas
Volumen 75 cl

I århundreder har Quinta da Fozceira og Quinta da Costa de Baixo haft drueproduktion af høj kvalitet fra originale druesorter, der er nøje udvalgt af generationer af vinavlere. Historiske optegnelser fra 1256 beviser, at druer fra dette meget specielle område, sammenløbet af floden Douro og Ceira, allerede dengang blev betragtet som af meget høj kvalitet. Den ekstraordinære skønhed af landskabet begrunder klassificeringen af disse vinmarker og terrasser som hørende til World Heritage af UNESCO.

Hver BULAS-flaske fremviser signaturen af José Bulas Cruz, faderen til den nuværende ejer. Bulas-familien sigter på en løbende forbedring af kvaliteten af Douro- og Portvine, samtidig med at de unikke egenskaber afgivet af Douro-dalen regionen bevares. Mærkets essens er baseret på dens skabers vision om at producere en høj kvalitet Douro- og Portvin.

Deres Tawny'er udmærker sig ved at være utrolig harmoniske og ret søde. Deres Ruby'er er meget tætte og kraftige vine, hvor både LBV og Vintage fra Bulas har et stort lagrinspotentiale.

Tawny Portvin

Tawny Portvin er en oxidativt lagret portvin, typisk på små træfade, hvor iltning over tid giver vinene deres karakteristiske farve, kompleksitet og holdbarhed.

Tawny-portvine med aldersangivelse, f.eks. 10, 20 eller 30 år, refererer ikke til den faktiske alder af vinen i flasken. I stedet beskriver angivelsen den samlede karakter af vinen, som om den havde modnet i det angivne antal år.

De fleste Tawny-portvine laves som blends, hvor vin fra forskellige årgange kombineres med henblik på homogenitet og balance. Blendet afspejler samtidig husets egen stil indenfor denne klassiske genre af portvin, hvilket gør det til en særlig udfordring: det kræver både erfaring og præcision at skabe et blend, der fungerer optimalt.

I Portugal omtales Tawny-blends ofte som “ægte portvin”, netop fordi det er så vanskeligt at lave et harmonisk og karakterfuldt blend, der lever op til traditionen.

Servering af Tawny Portvin

Temperatur: Tawny Portvin serveres let afkølet, ca. 12–16 °C.

Glas: Anbefalet glas er IVDP-portvinsglasset med smal skål og let afrundet munding (se glas her).

Karakteristika: Tawny Portvin er filtreret og klar til servering ved køb. Den er udstyret med T-prop, hvilket gør det muligt at drikke den over længere tid efter åbning.

Holdbarhed: Portvinen er iltet under lagring på træfade, hvilket giver længere holdbarhed efter åbning. Den udvikler sig ikke yderligere med længere opbevaring og bør derfor ikke gemmes med forventning om forbedring.