Find lignende vine:
Beskrivelse
Man kan ikke på billedet se, hvor dejligt azaliaen dufter af vanilje og hvordan det går igen i aromaen i denne 20 års White fra DR. Dette nye skud på stammen af hvide portvine fra DR er en 20-års, der fuldt ud lever op til sit navn og rygte som lillebror til den berømte 50-års White. Smagen er fyldig, sød og cremet. Friske noter af abrikos, marcipan og let brændt karamel. Vanvittig lækkerhed i et enkelt glas!
Bør serveres afkølet til desserten eller bare som nydelse efter et måltid.
Servering | Denne vin skal serveres afkølet til omkring 8-10°C. Vinen blomstrer ved at få friskhed fra afkølingen, men skal ikke være helt køleskabskold. Husk at servere vinen i et rigtig portvinsglas, der tillader den kraftige bouqet at komme til sin ret. |
Producent | DR |
Alkohol | 20% VOL |
Volumen | 50 cl |
I 2001 overtog Domingos Ribeiro, en iværksætter drevet af sin lidenskab for vin, Quinta da Levandeira de Roncão. Hensigten har aldrig været at tjene en formue på projektet, men kærligheden til Douro og specielt til portvin, har drevet ham til at investere store summer i den gamle quinta. Dels i renovering og genplantning af marker, i quintaens hovedhus og ikke mindst i produktionsudstyr. Han har siden høstet stor anerkendelse for sin ihærdighed.
Helt i vores ånd satses der benhårdt på kvalitet frem for kvantitet, og sortimentet afspejler kun, hvad der kan holdes inden for denne filosofi. DR's 10, 20, 30 og 40 års Tawny har en dybde og kvalitet, som kun få kan måle sig med. De er fyldige, afrundede og frembyder stor kompleksitet. Deres signatur er deres let krydrede noter. Ruby-style (LBV/Vintage) er meget tætte i strukturen og lækre frugtige vine, der besnærer de fleste.