Beskrivelse
Dalva Colheita White 2007 er en elegant hvid årgangsport, hvor vinen stammer fra én enkelt høst og har modnet på egetræsfade i flere år. Den lange, men moderate fadlagring giver vinens karakter dybde og finesse, samtidig med at friskheden bevares.
Farven er lys gylden. Duften byder på ristede mandler, valnød, citrus og subtile krydrede noter. Smagen er afrundet, med let syre og en harmonisk balance mellem sødme og friskhed. Eftersmagen er elegant og blød.
Som Colheita er den fuldt udviklet ved frigivelse og drikkeklar. Den kan nydes alene, som aperitif, eller ledsage lette desserter og modne oste.
| Volumen | 75 cl |
| Tappeår | 5år+ |
Vurderingen er generel og dækker den overordnede kvalitet – enkelte producenter kan naturligvis skille sig positivt ud, også i svagere år. Husk at du ikke på samme måde som med Vintage portvin, kan overføre årgangens kvalitet til Colheita portvin.
2007 – ★★★★★ | Hold/lagre
Vækstsæson & klima: Mild vinter, varm sommer og gode forhold i sensæsonen.
Høst & mængde: Lavere udbytte, meget høj kvalitet.
Kvalitet & stil: Klassisk struktureret, koncentreret og balanceret.
Praktisk vurdering: Stor årgang i 00’erne.
Servering af White Portvin
Temperatur: White Portvin serveres køligt, ca. 7–12 °C. Ældre White Portvine kan med fordel serveres i den øvre del af temperaturintervallet.
Glas: Anbefalet glas er IVDP-portvinsglasset med smal skål og let afrundet munding (se glas her).
Karakteristika: White Portvin er filtreret og klar til servering ved køb. Den er udstyret med T-prop, hvilket gør det muligt at drikke den over længere tid efter åbning.
Holdbarhed: Portvinen er iltet under lagring på træfade, hvilket giver længere holdbarhed efter åbning. Den udvikler sig ikke yderligere med længere opbevaring og bør ikke gemmes med forventning om forbedring.


