Vildtgryde med portvin

Tid: 2 timer

Jagtsæsonen byder på friskt vildtkød – og hvad er et bedre supplement til vildtkød end portvin? Her er tale om en simreret, hvor smagerne harmonerer hinanden på bedste vis, og du kan servere sovsen med det tilbehør, som du har allermest lyst til.

Hvis du ikke har vildtkød, kan du sagtens bruge andet velsmagende kød. Retten er stadig fantastisk!

 

Ingredienser til 4 personer:

·         500 g vildtkød

·         2 spsk. olivenolie

·         2 skalotteløg

·         2 fed hvidløg

·         200 g portobellosvampe

·         2 gulerødder

·         2 pastinakker

·         100 g knoldselleri

·         1 l hønse- eller vildtbouillon

·         1.5 dl portvin

·         2.5 dl piskefløde

·         2 kviste frisk timian

·         2 kviste frisk rosmarin

 

Fremgangsmåde:

1.       Skær kød i tern, hak løg og hvidløg og rens portobellosvampene.

2.       Varm olien op i en gryde, og tilsæt løg, hvidløg og brun kødet af.

3.       Tilsæt portvin og bouillon, og lad det simre under låg i ca. 1 time.

4.       Skræl rodfrugterne, og skær dem i mundrette stykke.

5.       Tilsæt rodfrugterne til gryden, og lad det simre i yderligere et kvarter.

6.       Rist svampene af på en pande, før de tilsættes gryden og koges med.

7.       Hak de friske krydderurter, og tilsæt til slut sammen med piskefløden.

8.       Lad saucen koge ind til den har den rette konsistens.

9.       Servér med kartofler, mos, ris eller noget helt fjerde.