Adega de Favaios's oprindelse går langt tilbage i tiden. Navnet stammer fra “Flavius” en gammel romersk kejser. Det er et kooperativ, der udmærker sig ved at aftage de mindre vinbønders druer, så alle i området får økonomisk udbytte af deres anstrengelser på vinmarkerne – uanset størrelse.

Adega de Favaios er under kontrol af IVDP (Portvinsinstituttet) og har en meget bred vifte af stort set alle vintyper. De har således både traditionel portvin (ikke stort sortiment), rødvin, hvidvin og mousserende vin i flere varianter. De er dog mest kendt for deres legendariske Moscatel de Favaios. Moscatelvinene er som portvin en forstærket vin (fortified wine), hvilket vil sige, at gæringsprocessen stoppes relativt tidligt, og det resulterer i en meget sød og aromatisk vin. De adskiller sig fra portvinene ved udelukkende at være lavet på Moscatel-druer. Favaios-moscatellerne er ikke helt så stærke som portvin, deres alkoholdprocent er omkring 17. Som tilfældet er med portvin, findes disse vine i mange varianter.