Oversat fra latin betyder "Beneficio" - ”at gøre godt med”. Det er den årlig kvotefordeling, der fortæller den enkelte drueavler, hvor meget af årets druehøst der må bruges på portvin, resten må kun bruges til bordvin. IVDP (Portvinsinstituttet) udregner hvert år den ønskede høstmængde, som afhænger af:
- Beholdningen af portvin i Vila Nova de Gaia
- Det seneste års produktion og eksport
- Eksportmulighederne
På baggrund af ovenstående anskuelse bliver det besluttet, hvor meget portvin der burde produceres. Det bliver meddelt den 1. søndag i august, hvor meget vin fra den kommende høst ”der er at gøre godt med” (beneficio) til portvinsproduktion. Ud fra denne mængde beregnes så for hver drueavler en såkaldt kvote, som der kan laves portvin af dette kaldes Cadastro pointsystemet.
I nedenstående tabel fremgår som eksempel Beneficio for 2021 for de forskellige klassifikationer af markerne efter Cadastro pointsystem, og det er vigtigt at huske, at den er anderledes for kommende år, da den overordnede kvote ændrer sig fra år til år.
| Klasse | Point | Liter pr. hektar |
| Klasse A | 1.200 eller mere | 1.890 liter |
| Klasse B | 1.001 til 1.200 points | 1.860 liter |
| Klasse C | 801 til 1.000 points | 1.701 liter |
| Klasse D | 601 til 800 points | 1.654 liter |
| Klasse E | 401 til 600 points | 1.418 liter |
| Klasse F | 201 til 400 points | 586 liter |
| Klasse G | 001 til 200 point | 0 liter |
| Klasse H | (-201) til 000 point | 0 liter |
| Klasse I | (-401) til (-200) points | 0 liter |
Cadastro pointsystem
Grundlaget for beneficio er et spidsfindigt pointsystem kaldet Cadastro, som er baseret på forskellige forhold omkring jordstykket.
Forhold omkring jordbunden:
- Jordbund (fra -400 til 100 point): Der gives flest point til jordbund med skiffer, blandet giver mindre, ren granit endnu mindre og andre igen mindst.
- Sten/klipper (fra 0 til 80 point): En mere stenet jord gør det muligt for regnvandet at sive ned, ligesom skiffer reflekterer solen og holder på varmen. Begge dele er en fordel og belønnes.
- Produktivitet (fra 0 til 120 point): Mindre produktivitet fremmer kvaliteten af druerne.
- Markens hældning (fra 1 til 101 point): Jo stejlere, des bedre. Det giver en bedre solindfald på druerne i forbindelse med modningen.
Klimatiske forhold:
- Beliggenhed: fra -50 til 600 point. Hele regionen er opdelt i 5 klimatiske sektioner, som igen er opdelt i undersektioner. Hver undersektion tildeles forskellige point. Fx gives der langt færre point til marker i Baixo Corgo ved Régua end til marker i Cima Corgo ved Pinhão. Læs om Dourodalen her
- Højde: fra -900 til 240 point. Der gives point alt efter, hvor højt markerne ligger. Point varierer fra sektor til sektor jævnfør ovenstående. Flest point gives til marker der ligger i op til 150 meters højde, hvorefter det falder, desto højere marken ligger.
- Læforhold: fra 0 til 60 point. Des mere læ, des bedre.
- Solretning: fra -30 til 100 point. Sydvendte marker er naturligvis bedst, nordvendte dårligst.
Faktorer omkring druerne:
- Druesorter: fra -150 til 150 point. Alle tilladte druesorter er inddelt i fem kategorier. Den bedste kategori (Muito Boas) omfatter bl.a. Bastardo, Tinta Francisca, Tinto Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca og Touriga Nacional, men også hvide druesorter som Malvasia og Rabigato. Læs mere om druesorterne her.
- Opbindingsmetoder (fra 0 til 100 point): Jo tættere på jorden, des bedre.
- Vinstokkenes alder (fra 0 til 60 point): Jo ældre, des bedre. Denne faktor er dog genstand for en del diskussion i øjeblikket.
- Vinstokkenes tæthed (fra 0 til 50): Tættere beplantning giver dybere rødder og bedre kvalitet ved man i dag. Tidligere var det modsat.
