Fasaner er vildtkød, når det er allerbedst! Og uanset om du selv har skaffet byttet i skoven, eller om du fandt et godt tilbud hos slagteren, så er det lækkert, når der kommer fasankød på bordet.
Når du tilbereder fasan, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at specielt brystkødet ikke bliver for tørt – men hvis du følger opskriften her, er vi helt sikre på, at du undgår det.
Ingredienser til 4 personer:
· 2 hele fasaner (hvis du benytter frosne fasaner, skal de tø op natten over)
· 1 spsk. smør
· 5 kviste frisk timian
· 2 dl portvin
· 1.5 dl hønse- eller vildtbouillon
· 2 dl piskefløde
· 3 spsk. majsstivelse
· Citronsaft
· Salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Rens fasarne og tør dem godt af, inden du gnubber dem med salt og peber.
2. Lad fasarne brune af i smørret i en gryde.
3. Tilsæt timian ved svag varme, og lad det stege i et kvarter.
4. Vend fasarne, tilsæt bouillon og lad det koge i yderligere 30 min.
5. Efter 30 min. kan du mærke efter, om lårene er møre – hvis ikke, kan du pille lårene af og lade dem simre yderligere. Du kan holde det resterende kød varmt ved at pakke det ind i stanniol.
6. Jævn saucen med majsstivelsen, og lad den koge ind i et par min.
7. Smag til med citronsaft, salt og peber.
8. Udskær fasanskiverne i skrå skiver.
9. Anret herligheden på et fad med det ønskede tilbehør – Bon appetit!