Fine/Reserva Tawny
Tawny er fadlagret portvin. Almindelig Tawny uden aldersangivelser betegnes ofte som uægte Tawny, men dermed ikke sagt at den ikke er godkendt som portvin. Den er godkendt på lige for med ægte Tawny-vine med aldersangivelse, men er ofte ikke af en lige så høj kvalitet. Læs mere nederst på siden.
Tawny portvin
Tawny er en blanding af relativt unge vine. Ofte er Tawny et sted mellem 7 og 10 år i gennemsnit. Det kan både være en blanding af helt unge portvine, der stadig er røde, lysere portvine med lidt fadlagring eller hvid portvin lavet på grønne druer. Med et blend af flere årgange har producenten muligheden for at designe vinen selv alt efter hvilken slags vin, man ønsker.
Tawny deles op i Fine Tawny og den lidt finere kvalitet Tawny Reserva.
Tawny portvin som tilbehør til måltider
Tawny har en brunlig farve som følge af fadlagringen, men ofte kan de godt have rødlige nuancer, netop fordi vinene i blendet ikke er så gamle, at farven har nået at skifte helt til det brunlige. Man kan med fordel bruge vinene til lette og salte oste og knap så søde desserter. Rigtig gode som hverdagsvine, da de ikke er alt for tunge og frembrusende.
Bestil din portvin fra Tawny allerede i dag hos DrikPortvin.dk.
Hvad er en Tawny?
Tawny er en fadlagret portvin, som lagres i min. 3 år. Her er der typisk tale om en blanding af portvine med forskellige aldersprofiler. Colheita er kun fra en enkelt årgang. Tawny findes som Tawny Reserva og Fine Tawny, 10 års, 20 års, 30 års, 40 års og 50 års samt Colheita. I lagringen mister portvinen farvepigmentet og bliver mere gyldenbrunt i farven. Tawny er sødere end de fleste andre portvine.
Hvad er Tawny Reserve?
Når en Tawny kategoriseres som en Reserve, er det et mærkat på, at den har lagret i 6-8 år på fad samt er fremstillet på druer af højere kvalitet. Det bidrager til en større kompleksitet og mere udprægede fadnoter end en traditionel Fine Tawny – dog kan Tawny Reserve stadig adskille sig meget på smag, alt efter hvordan de enkelte huse fremstiller deres variant.
Hvad er sødest – Tawny eller Ruby?
Tawny er sødere end Ruby. Tawny har en mere karamelliseret sødme, hvor noterne er tørrede frugter, ristede nødder, krydderier og friskkværnede kaffebønder. Til gengæld gemmer Ruby portvin mere på noter af kirsebær, ribs, solbær, tranebær og andre røde bær og frugter. Det giver en frugtig og mere frisk smag i forhold til den mere elegante og raffinerede smag i Tawny.