| Servering |
Når portugiserne selv drikker tawny er det gerne kælderkoldt, det vil sige omkring 12-15°C. Tawny portvin holder sig bedre i flasken end de røde typer. Husk at servere vinen i et rigtig portvinsglas, der tillader den kraftige bouqet at komme til sin ret.
|
| Producent |
Vieira de Sousa
|
| Sukker |
98 g/L
|
| Alkohol |
20 % VOL
|
| Volumen |
75 cl
|
| Aciditet |
4,59 g/L
|
| PH-værdi |
3,59
|
Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douros historie ved at producere portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre portvinsfirmaer, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen har gjort det. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer de nogle af de bedste druer til at lave portvin af. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel portvin.
For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang kom i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for portvinsproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy, og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og flere priser.
Very (Very) Old White Portvin
Very (Very) Old White Portvine er White-portvine på over 50 år, lagret hos producenterne inde i Douro-dalen. Den særlige beliggenhed med højere temperatur og lavere luftfugtighed end i Vila Nova de Gaia giver vinene en ekstrem koncentration, med markant sødme og syre.
White-portvine i denne kategori nydes typisk i små portioner som specialoplevelser, da de er meget intense og ikke beregnet til store mængder.
På grund af den lange oxidative lagring på fad er Very (Very) Old White-portvine meget holdbare efter åbning, hvilket giver mulighed for langsom nydelse over tid.
Servering af White Portvin
Temperatur: White Portvin serveres køligt, ca. 7–12 °C. Ældre White Portvine kan med fordel serveres i den øvre del af temperaturintervallet.
Glas: Anbefalet glas er IVDP-portvinsglasset med smal skål og let afrundet munding (se glas her).
Karakteristika: White Portvin er filtreret og klar til servering ved køb. Den er udstyret med T-prop, hvilket gør det muligt at drikke den over længere tid efter åbning.
Holdbarhed: Portvinen er iltet under lagring på træfade, hvilket giver længere holdbarhed efter åbning. Den udvikler sig ikke yderligere med længere opbevaring og bør ikke gemmes med forventning om forbedring.