Beskrivelse
Alice Vieira de Sousa var vores grandtante, og hun var en selfmade kvinde. I sin tid tog hun sig af de forskellige quintas og vine. Hun var også lærer, og for at mindes hende udviklede vi en etiket baseret på hendes gamle skolepapirer og det første bogstav i hendes navn: ALICE.
En vores trofaste kunder beskriver vinen således:
I dobbelt forstand en Signatur vin fra Luisa Borges.
En vin lavet til ære for en familie personlighed, deraf navnet ”Alice”, og samtidig en hvidvin som er en klassisk hvid Douro-blanding, bestående af de lokale druer Rabigato, Viosinho og Gouveio. Druerne er dyrket i et højtliggende område og det giver en intens aromatisk vin med naturlig frisk syrlighed, tør, let juicy og med aromaer som lemon/lime, grape, grøn æble, fersken, nectarin og ananas som de mest tydelige. I smagen tilføres noter af grøn peber og dild. Koncentrerede frugt aromaer og vinens intensitet bidrager især til vinoplevelsen, men alligevel er vinen i balance og eftersmagen er er vedvarende, let kompleks og behagelig.
Alice er min yndlingsvin til dampet, stegt og bagt hvid fisk. Torsk, rødspætte, fladfisk osv. Vinens syre harmonerer også godt med syrlig tilbehør til fisken. Drømmer man sig til traditionel portugisisk Bacalhau eller grillede Sardinhas, vil denne vin være en perfekt ledsager.
Vinen nydes bedst ung, men vinens forholdsvis høje syre og frugt koncentration gør at den godt kan ligge over til den efterfølgende årgang bliver tilgængelig.
Vinen smagt d. 10. marts 2023
Carsten Jensen
Druer | Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca |
Producent | Vieira de Sousa |
Årgang | 2022 |
Sukker | 0,6 |
Alkohol | 14 |
Volumen | 75 cl |
Aciditet | 4,6 |
PH-værdi | 3,71 |
Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douros historie ved at producere portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre portvinsfirmaer, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen har gjort det. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer de nogle af de bedste druer til at lave portvin af. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel portvin.
For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang kom i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for portvinsproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy, og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og flere priser.