⭐⭐⭐⭐⭐ pĺ Vinico.dk

Enólogo Jagtportvin - Parade

Stykpris v/ 1 stk. 60,27 EURO

Stykpris v/ 3 stk. 53,56 EURO 60,27 EURO

Portvin til Paraden – En Hyldest til Jagten og Dagens Bedrifter


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1

Beskrivelse

Denne eksklusive portvin er skabt som den perfekte afslutning på jagtdagen, tilegnet Paraden, hvor dagens bedrifter fejres, og jagtfællesskabet hyldes. Med et særligt luksuriøst blend forener den tradition, natur og håndværk i en smagsoplevelse, der matcher øjeblikkets højtidelighed.

 Dette er en specialaftappet Reserve Portvin, blandet af portvine fra meget gamle små egetræsfade. Her har de lagret i mange år for at give portvinen sin særlig karakteristik og kompleksitet. Farven, kompleksiteten og viskositeten indikerer at blendet har karaktér at at være omkring 20 år gammelt.

Den har en smuk ravfarve, og raffinerede trælagringsaromaer, der væver sig ind i dejlige tørrede frugter og krydderier. Sukkeret er i perfekt balance og velintegreret. 

Den er klar til at blive nydt uden behov for dekantering. Den er det perfekte glas til oste, desserter og ikke mindst til det gode selskab i naturen. Server den kølig, mellem 14 og 16ºC.

Perfekt til at ledsage Paraden, hvor man samles om byttet og mindes dagens jagt i godt selskab. Server den i egnede glas og nyd den med vildtpâté, modne oste eller blot som en sofistikeret afslutning på en mindeværdig dag.

 


 

 

 

 

Du kan med fordel tilkøbe de lækre  outdoor-kopper i rustfrit stål:

 

Læs mereLæs mindre
Winemaker Joana Durate
Volumen 75 cl

Enólogo Portvin drives af Torben Mandrup og hans families passion for portvin og portugisiske traditioner. I tæt samarbejde med den anerkendte winemaker/ønolog Joana Duarte har de skabt en serie portvine af høj kvalitet. Det er små eksklusive partier af portvin som vi får tappet under vores eget brand og på denne måde gør vi nogle af de gemte skatte fra Douro tilgængelige for de danske kunder.

Tawny Portvin

Tawny Portvin er en oxidativt lagret portvin, typisk på små træfade, hvor iltning over tid giver vinene deres karakteristiske farve, kompleksitet og holdbarhed.

Tawny-portvine med aldersangivelse, f.eks. 10, 20 eller 30 år, refererer ikke til den faktiske alder af vinen i flasken. I stedet beskriver angivelsen den samlede karakter af vinen, som om den havde modnet i det angivne antal år.

De fleste Tawny-portvine laves som blends, hvor vin fra forskellige årgange kombineres med henblik på homogenitet og balance. Blendet afspejler samtidig husets egen stil indenfor denne klassiske genre af portvin, hvilket gør det til en særlig udfordring: det kræver både erfaring og præcision at skabe et blend, der fungerer optimalt.

I Portugal omtales Tawny-blends ofte som “ægte portvin”, netop fordi det er så vanskeligt at lave et harmonisk og karakterfuldt blend, der lever op til traditionen.

Servering af Tawny Portvin

Temperatur: Tawny Portvin serveres let afkølet, ca. 12–16 °C.

Glas: Anbefalet glas er IVDP-portvinsglasset med smal skål og let afrundet munding (se glas her).

Karakteristika: Tawny Portvin er filtreret og klar til servering ved køb. Den er udstyret med T-prop, hvilket gør det muligt at drikke den over længere tid efter åbning.

Holdbarhed: Portvinen er iltet under lagring på træfade, hvilket giver længere holdbarhed efter åbning. Den udvikler sig ikke yderligere med længere opbevaring og bør derfor ikke gemmes med forventning om forbedring.