Portorol

Nogle venner gav os en Aperol og vi måtte straks finde på den drink med dette og portvin. De let bitre noter sammen med de mere frugtede noter fra Aperol ville passe helt perfekt til noget fyldighed og sødme fra en portvin.

 

Resultatet blev bedst med en hvid portvin og så tilføjede vi også danskvand for at gøre drinken endnu mere frisk og indbydende!

 

Denne drink skriger på sommer og en kølig forfriskning i solskinnet på terrassen – ligeså kan den drikkes, når du får lyst til at drømme dig tilbage til præcis disse stunder.

 

Ingredienser:

  • 1 del Aperol
  • 1 del Hvid portvin
  • 1 del Danskvand
  • Citronsaft
  • Isterninger

 

Fremgangsmåde:

  • Hæld isterningerne i et højt glas
  • Hæld Aperol i glasset, tilsæt dernæst hvid portvin og til sidst danskvand
  • Tilføj lidt friskpresset citron
  • Rør let rundt i glasset, så ingredienserne blandes
  • Tilføj det sidste finish i form af en skive citron

Servér drinken med et sugerør og nyd velsmagen af frisk og sød drink med portvin. Med denne drink kan man let drømme sig væk til varmere himmelstrøg!

 

Forslag til drinks med portvin: