Beskrivelse
2017 er en stor klassisk vintage-årgang. Vieira de Sousa med Luisa Borges i spidsen har tidligere markeret sig med et højt niveau i denne kategori.
Unge vintages som denne har et stort syreindhold og en masse kraft, som gør at man næsten bliver blæst bagover. I glasset fremviser vinen en dyb farve, som tangerer det lilla. I næsen fremstår vinen mere sød, men med en masse friskhed fra den unge alder. Når man efterfølgende dykker ned i smagsnuancerne i vinen finder man et rigt udvalg af friske røde frugter: hindbær, brombær, kirsebær, ribs, solbær og tranebær. Tanninerne giver vinen friskhed, men også en skarp kant.
Det høje syreindhold gør vinen god til kødretter, f.eks. vildtretter, peberbøf og farmors gode gammeldags frikadeller.
I eftersmagen rundes vinen lidt mere af, og vi finder noter af blomme og skovjordbær.
Vinen er endnu ung og derved med en masse kanter, som med tiden vil slibes mere runde. Derfor bør vinen drikkes nu, hvis man kan lide noget kraftig syre i vinen og alle de lækre, friske bær. Men vinen har også en kompleksitet og dybde, som gør at den har stort udviklingspotentiale og sagtens kan gemmes i mange år.
Lagerlokation | 4 |