DR Vintage 2016

66,98 EURO

Utrolig kraftig ung vintage med masser af tanniner og fylde. Har en bemærkelsesværdig vedholdende aroma, der indikerer god mulighed for en lang videre aldring.

Guldmedalje Mundus Vini


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1
Icon 2
Icon 3
Icon 4
Icon 5

Beskrivelse

2016 er en klassisk vintage årgang. Hos DR står den højt respekterede winemaker Luis Rodriguez i spidsen for at lave nogle af de mest powerfulde og holdbare vintages i Dourodalen. Denne unge vintage gemmer på en palet af forskellige friske frugter, f.eks. fornemmer man hurtigt både kirsebær, blomme og blåbær. Hvis man dykker længere ned, finder man også nuancer af brombær og granatæble. I eftersmagen dominerer blommerne og får vinen til at fremstå rimelig fed. Meget fyldig og mørk vintage.

Har et langt udviklingspotentiale, hvor man allerede om få år sagtens vil kunne smage en forskel. Men vinen vil højst sandsynligt blive ved med at udvikle sig år for år i hvert fald de næste 30 år - hvis man vel at mærke kan modstå fristelsen til at åbne den. Ellers kan man med fordel bruge vinen til en hovedret som peberbøf eller en god oksesteg. De unge vintages er rige på tanniner, og det gør dem sammenlignelige med rødvine og brugbare på lidt samme måde.

 

Teknisk blad fra leverandøren

 


Anmeldelser:

2019 - Guldmedalje / Mundus Vini (24th Grand International Wine Award)

Læs mereLæs mindre
Lagerlokation 3

I 2001 overtog Domingos Ribeiro, en iværksætter drevet af sin lidenskab for vin, Quinta da Levandeira de Roncão. Hensigten har aldrig været at tjene en formue på projektet, men kærligheden til Douro og specielt til portvin, har drevet ham til at investere store summer i den gamle quinta. Dels i renovering og genplantning af marker, i quintaens hovedhus og ikke mindst i produktionsudstyr. Han har siden høstet stor anerkendelse for sin ihærdighed.

Helt i vores ånd satses der benhårdt på kvalitet frem for kvantitet, og sortimentet afspejler kun, hvad der kan holdes inden for denne filosofi. DR's 10, 20, 30 og 40 års Tawny har en dybde og kvalitet, som kun få kan måle sig med. De er fyldige, afrundede og frembyder stor kompleksitet. Deres signatur er deres let krydrede noter. Ruby-style (LBV/Vintage) er meget tætte i strukturen og lækre frugtige vine, der besnærer de fleste.