Vieira de Sousa 20 års White

479,00 DKK

The "Golden Lady" er baseret på et legendarisk fad i Vieira de Sousa's kælder. Den er nænsomt blandet op med tilstødende årgange for at lave denne super komplekse og harmoniske perle.

17/20 Point hos Revista de Vinhos


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1
Icon 2
Icon 3
Icon 4
Icon 5
Icon 6

Beskrivelse

"The Golden Lady" er baseret på et legendarisk fad i Vieira de Sousas kælder. Den er nænsomt blandet op med tilstødende årgange for at lave denne super komplekse og harmoniske perle. Kompleksiteten stammer hovedsagelig fra den forlængede opblødning af skallerne og opbevaring tilgængelig for ilt.

Superlækker vin, der både har Tawnyernes sødme og fylden fra den lange fadlagring, samtidig med at den får friskhed og livlighed fra de grønne druer. Brilliant gylden farve. I aromaen er der noter af nødder og delikate rosiner.

Bør serveres afkølet til desserten eller bare som nydelse efter et måltid.

 

 

 

 

Læs mereLæs mindre
Druer Malvasia Fina, Rabigato, Verdelho, Gouveio
Servering Denne vin skal serveres afkølet til omkring 8-10°C. Vinen blomstrer ved at få friskhed fra afkølingen, men skal ikke være helt køleskabskold. Husk at servere vinen i et rigtig portvinsglas, der tillader den kraftige bouqet at komme til sin ret.
Producent Vieira de Sousa
Sukker 120 g/L
Alkohol 20% VOL
Volumen 50 cl
Aciditet 3,99 g/L
PH-værdi 3,64

Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douros historie ved at producere portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre portvinsfirmaer, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen har gjort det. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer de nogle af de bedste druer til at lave portvin af. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel portvin.

For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang kom i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for portvinsproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy, og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og flere priser.

 

White Portvin

White Portvin er en oxidativt lagret portvin, typisk på små træfade, hvor iltning over tid giver vinene deres karakteristiske nuance, kompleksitet og holdbarhed.

White-portvine med aldersangivelse, f.eks. 10, 20 eller 30 år, refererer ikke til den faktiske alder af vinen i flasken. I stedet beskriver angivelsen den samlede karakter af vinen, som om den havde modnet i det angivne antal år.

De fleste White-portvine laves som blends, hvor vin fra forskellige årgange kombineres med henblik på homogenitet og balance. Blendet afspejler samtidig husets egen stil indenfor denne klassiske genre af portvin, hvilket gør det til en særlig udfordring: det kræver både erfaring og præcision at skabe et blend, der fungerer optimalt.

Servering af White Portvin

Temperatur: White Portvin serveres køligt, ca. 7–12 °C. Ældre White Portvine kan med fordel serveres i den øvre del af temperaturintervallet.

Glas: Anbefalet glas er IVDP-portvinsglasset med smal skål og let afrundet munding (se glas her).

Karakteristika: White Portvin er filtreret og klar til servering ved køb. Den er udstyret med T-prop, hvilket gør det muligt at drikke den over længere tid efter åbning.

Holdbarhed: Portvinen er iltet under lagring på træfade, hvilket giver længere holdbarhed efter åbning. Den udvikler sig ikke yderligere med længere opbevaring og bør ikke gemmes med forventning om forbedring.