Nyhed

Quinta do javali Vintage 2015

499,00 DKK

En koncentreret Vintage fra 2015 med mørk bærfrugt, faste tanniner og stort lagringspotentiale. Ideel til samling, investering eller særlige lejligheder.


Lagerstatus: På lager

stk.

Beskrivelse

Quinta do Javali Vintage 2015 er en klassisk Single Quinta Vintage fra Douro, der kombinerer koncentreret frugt, balance og finesse. Vinen er kort fadlagret og modnes videre på flaske, hvilket giver mulighed for langvarig udvikling.

Farven er dyb rubin med mørke nuancer. Næsen byder på solbær, kirsebær og brombær med subtile noter af viol, mørk chokolade og krydderier. Smagen er fyldig, struktureret og elegant med velintegrerede tanniner og en lang, harmonisk eftersmag.

Som klassisk Vintage Port kan den nydes nu efter dekantering, men vil udvikle større kompleksitet i årene fremover. Den er oplagt til samlere, investorer og portvinsentusiaster, der ønsker et elegant Single Quinta-udtryk fra Douro.

Læs mereLæs mindre
Volumen 75 cl

Vintage Portvin

Vintage Portvin fremstilles kun i de allerbedste årgange, hvor druerne opnår optimal modenhed og kvalitet. Hver flaske repræsenterer én enkelt årgang og anses som en vin med stort lagringspotentiale.

Efter høst tappes Vintage Portvin typisk inden for 2–3 år, hvilket sikrer, at vinen fastholder sin intensitet og struktur, inden den reducerende lagring på flaske påbegyndes. Lagringen sker reducerende, dvs. uden ilt, i modsætning til Tawny-port, og bevarer vinens struktur, intensitet og frugtkarakter over mange år.

Vintage Portvine er altid ufiltrerede og kan danne bundfald med alderen. Derfor bør de dekanteres før servering, eventuelt på karaffel, og ældre flasker bør nydes hurtigt efter åbning, da de ikke har samme holdbarhed som oxidative portvine.

Som med Late Bottled Vintage kræver Vintage-portvine erfaring og præcision, både i udvælgelsen af årgang og ved håndtering, for at sikre, at vinen er harmonisk, afspejler husets stil og lever op til sin klassiske status.

Vurderingen er generel og dækker den overordnede kvalitet – enkelte producenter kan naturligvis skille sig positivt ud, også i svagere år. Husk at du ikke på samme måde som med Vintage portvin, kan overføre årgangens kvalitet til Colheita portvin.

2015 – ★★★★☆ | Hold/lagre

Vækstsæson & klima: Varm og tør sæson med gode modningsforhold.
Høst & mængde: Under middel udbytte, god selektion nødvendig.
Kvalitet & stil: Fyldig og struktureret stil.
Praktisk vurdering: Stærk årgang.

 

Se alle årgangene her

Servering af Late Bottled Vintage (LBV) og Vintage Portvin

Temperatur: 12–16 °C.

Glas: IVDP-portvinsglas med smal skål og let afrundet munding (se glas her).

Karakteristika: LBV og Vintage Portvine er ofte ufiltrerede (Vintage er altid), og kan danne bundfald med alderen. De er udstyret med klassisk lang korkprop, som giver mulighed for videre udvikling på flasken. De bør dekanteres før servering. Eventuelt kan karaffel anvendes (se karafler her).

Dekantering: Brug evt. tragt med filter (se tragt her) for at undgå bundfald i glasset.

Holdbarhed efter åbning: Da portvinen ikke er iltet under lagringen, er holdbarheden efter åbning væsentlig kortere. Helt gamle Vintage portvine bør drikkes samme aften.