Very (Very) Old Tawny Portvin
Very (Very) Old Tawny Portvine er Tawny-portvine på over 50 år, lagret hos producenterne inde i Douro-dalen. Den særlige beliggenhed med højere temperatur og lavere luftfugtighed end i Vila Nova de Gaia giver vinene en ekstrem koncentration, samt meget høj sukker- og syreprofil.
Tawny’erne fra denne kategori er derfor ikke portvine, man drikker store mængder af; de nydes mere i små portioner som specialoplevelser.
På grund af den lange oxidative lagring på fad er Very (Very) Old Tawny-portvine meget holdbare efter åbning, hvilket gør dem velegnede til langsom nydelse over tid.


