Portvinshuse

I gamle dage blev druerne produceres inde i Douro-dalen og derefter skibet ud til Porto, hvor selve portvinen blev produceret i Vila Nova de Gaia. I 1987 blev det dog lavet om, og i dag bliver portvinen også færdigproduceret inde i selve Douro-dalen. Før 1987 havde de store engelske vinhuse monopol på markedet, men efter 1987 kom mange mindre producenter frem på markedet.

I DrikPortvin lægger vi stor vægt på at promovere portvin fra de mindre producenter, da de ofte laver interessante portvine med egen signatur og særpræg. DrikPortvin importerer fra følgende vinhuse:

BULAS

I århundreder har Quinta da Fozceira og Quinta da Costa de Baixo haft drueproduktion af høj kvalitet fra originale druesorter, der er nøje udvalgt af generationer af vinavlere. Historiske optegnelser fra 1256 beviser, at druer fra dette meget specielle område, sammenløbet af floden Douro og floden Ceira, allerede dengang blev betragtet som af meget høj kvalitet. Den ekstraordinære skønhed af landskabet begrunder klassificeringen af disse vinmarker og terrasser som hørende til World Heritage af UNESCO.

Hver BULAS-flaske fremviser signaturen af José Bulas Cruz, faderen til den nuværende ejer. Bulas-familien sigter på en løbende forbedring af kvaliteten af Douro- og Portvine, samtidig med at de unikke egenskaber afgivet af Douro-regionen bevares. Mærkets essens er baseret på dens skabers vision om at producere Douro- og Portvin af høj kvalitet.

Her kan du finde DrikPortvins enestående udvalg af portvine fra Bulas

 

​​​​​

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

DR

I 2001 overtog Domingos Ribeiro, en iværksætter drevet af sin lidenskab for vin, Quinta da Levandeira de Roncão. Hensigten har aldrig været at tjene en formue på projektet, men kærligheden til Douro og specielt til portvin har drevet ham til at investere store summer i den gamle quinta. Dels i renovering og genplantning af marker, i quintaens hovedhus og ikke mindst i produktionsudstyr. Han har siden høstet stor anerkendelse for sin ihærdighed.

Helt i vores ånd satses der benhårdt på kvalitet frem for kvantitet, og sortimentet afspejler kun, hvad der kan holdes inden for denne filosofi. DR's 10, 20, 30 og 40 års Tawny har en dybde og kvalitet, som kun få kan måle sig med. De er fyldige, afrundede og frembyder stor kompleksitet. Ruby-style (LBV/Vintage) er meget tætte i strukturen og lækre frugtige vine, der besnærer de fleste.

Det er første gang dette hus importeres direkte til Danmark. Vinene er tidligere set på det danske marked, men her var der tale om parallelimport og ældre aftapninger af tawnyerne.

Klik her for at finde vores fantastiske udvalg af DR-portvine

 

​​​​​

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

 

VIEIRA DE SOUSA

Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douros historie ved at producere portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre portvinsfirmaer, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen har gjort det. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer de nogle af de bedste druer til at lave portvin af. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel portvin.

For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang kom i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for portvinsproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy, og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og flere priser.

Her kan du finde DrikPortvins imponerende udvalg af portvine fra Viera de Sousa

 

​​​​​

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

QUINTA DA PRELADA

Det er Rui Magalhaes, som eksponerer den unge fremadstormende generation på Quinta da Prelada. Quintaen blev etableret helt tilbage i 1557, men i generationer blev druerne solgt til de store portvinshuse i Porto, og således var der ingen uden for lokalområdet, som kendte til Quinta da Prelada.

Det er der i den grad ved at blive lavet om på. I et nært samarbejde med den unge ønolog Francisco Montenegro (Quinta Nova og Real Companhia Velha) har Rui Magalhaes skabt en række vine, som på rekordtid har etableret Quinta da Prelada som en af de nye stjerner i Dourodalen.

Her kan du finde vores flotte udvalg af portvine fra Quinta da Prelada

 

​​​​​

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

ADEGA DE FAVAIOS

Adega de Favaios's oprindelse går langt tilbage i tiden. Navnet stammer fra “Flavius” en gammel romersk kejser. Det er et kooperativ, der udmærker sig ved at aftage de mindre vinbønders druer, så alle i området får økonomisk udbytte af deres anstrengelser på vinmarkerne – uanset størrelse.

Adega de Favaios er under kontrol af IVDP (Portvinsinstituttet) og har en meget bred vifte af stort set alle vintyper. De har således både traditionel portvin (ikke stort sortiment), rødvin, hvidvin og mousserende vin i flere varianter. De er dog mest kendt for deres legendariske Moscatel de Favaios. Moscatelvinene er som portvin en forstærket vin (fortified wine), hvilket vil sige, at gæringsprocessen stoppes relativt tidligt, og det resulterer i en meget sød og aromatisk vin. De adskiller sig fra portvinene ved udelukkende at være lavet på Moscatel-druer. Favaios- moscatellerne er ikke helt så stærke som portvin, deres alkoholdprocent er omkring 17.
Som tilfældet er med portvin, findes disse vine i mange varianter, hvoraf der skal nævnes en fremragende 10 års, Moscatel Reserva, indtil flere Colheita (enkelt års vin), samt naturligvis det seneste skud på stammen: Den betagende Favaito.

Disse fremragende vine kan du finde her

 

​​​​​

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

QUINTA DE LINHARES

Dette hus ligger ikke i portvinsdistriktet og har derfor ikke retten til at lave portvin. I stedet ligger vinhuset i vindistriktet Minho, og her produceres de friske og lette Vinho Verde. Vinho Verde er typisk hvidvine lavet på lokale druesorter, og som pga. forskellige klimatiske forhold, bliver lette, friske og dejlig frugtige.

Iværksætteren Domingos Ribeiro, der selv er født i Penafiel i Vinho Verde-regionen, har genoprettet vinhuset Quinta da Linhares fra bunden. Quinta da Linhares ligger også i Penafiel, der ligger i underregionen Sousa.

Vingården har et samlet areal af vinmarker på ca. 12 ha, og det er ud fra disse alle deres utrolig lækre og fyldige vine produceres. Deres vinmarker er domineret af druesorterne Loureiro, Avesso, Azal, Arinto og enkelte af de røde sorter. Disse druetyper er specielt egnede til denne region og under optimale forhold, har deres druer en usædvanlig høj kvalitet for området.

Quinta da Linhares producerer vine med en utrolig dybde og fylde, der er unik ift. andre producenter i Vinho Verde. Dog har deres vine stadig friskhed og de meget frugtede noter, der er helt typiske for vine fra Vinho Verde.

Drevet af sin pation for vin har Domingos Ribeiro ligeledes opkøbt et vinhus (Quinta da Levandeira do Roncão) i Douro-regionen til fremstilling af portvin.

Find vinene fra Quinta de Linhares her

​​​​​