Vintyper

TYPEDIAGRAM

Oversigt over de forskellige portvinstyper:

(Klik på de forskellige typer, for at læse mere om dem)

 

Vintage

Portvinshusene fremstiller portvin af druer fra egne vingårde samt i vid udstrækning af druer opkøbt fra mindre vinbønder. Herved har kældermesteren mulighed for at “blende” netop de bedste partier fra en bestemt årgang og frembringe et produkt, der afspejler husets forestilling af portvinens flagskib: Vintage Port. Har vinen den nødvendige kvalitet kan producenten ansøge portvinsinstituttet om at få den godkendt som Vintage Port. Hvis vinen bliver godkendt, har vinhuset nu en godkendelse til at sælge den som vintage. Hvis vinen derimod ikke godkendes, må producenten ikke sælge den som vintage, og har nu flere muligheder. De kan lade den ligge et par år ekstra på fad og søge om godkendelse til at sælge den som LBV, eller de kan lade den ligge adskillige år på fad, så den mister sin ruby-karakter. Producenten kan nu bruge den som Colheita eller til Tawny-blends.

Produktionsmetode

Vintage Port tappes på flaske efter 2-3 års fadlagring, for derefter at påbegynde en langsom modning på flaske. Der foretages ingen filtrering af portvinen og der vil derfor under lagringen/modningen på flaske dannes et, til tider ret kraftigt, bundfald. Det er en ekstra kvalitet at vinen ikke filtreres, da det giver vinen et bedre lagringspotentiale. På grund af bundfaldet anbefales en dekantering før servering. I de helt store årgange har Vintage potentiale til at lagre 20-50 år (for hvem der kan vente). Høståret samt aftapningsåret fremgår af etiketten.

Vintage år

Hvis de fleste, der ansøger om og får godkendt “Vintage”, taler man om en generel Vintage-deklarering og senere vil dette år blive omtalt som et ”Vintage-år”. Det sker i realiteten kun ca. 3-4 gange hvert årti, netop fordi vinen skal have en hvis kvalitet for at få godkendelsen.

Lagring og Anvendelse

Vintage-vine er røde, fordi de ikke har ligget særlig længe på fad. På fadet sker en oxidation af vinen der gør den brunlig, men under flaskelagringen sker der i stedet reduktion og grundet de kemiske forbindelse fra druerne, forbliver vinen rødlig. Lige netop Vintage-vine er ofte så kraftige og tætte i strukturen at de faktisk kan have farvenuancer der minder mere om lilla, bordeaux og næsten sort. Hvis vinen dog har lagret i rigtig mange år, begynder farven ofte at blive mere og mere brunlig.
Vintage har mange anvendelsesmuligheder, som selvfølgelig også afspejler den store diversitet der kan være i vinene. Mange unge, kraftige Vintage kan man med fordel drikke til hovedretten – f.eks. peberbøf, oksesteg eller vildtretter. Vintage med lidt alder går specielt rigtig godt til et oste-pølsebord.

Til toppen

---

Late Bottled Vintage

Late Bottled Vintage laves oftest i årgange, der ikke besidder de nødvendige kvaliteter til, at der kan deklareres Vintage. Den tappes på flaske efter lagring på træfade i 4-6 år (altså 2-4 år senere end Vintage). Den ekstra fadlagring har stor indflydelse på vinen og gør den mere blød og tilgængelig. LBV blev i første omgang opfundet for at vinen hurtigere kunne opnå ”Vintage-caracter”. Det betyder hurtigere komme til at smage som en vintage der havde ligget mange år på flaske, uden at man behøvede at vente mange år. Denne karakter opnås netop ved en senere aftapning af vinen, fordi fadlagringen gør at vinen udvikler sig hurtigere, ved at blødgøre de skarpe taninner og ændre smagsnuancer fra bær og frisk frugt til figner og andre tørrede frugter.

Lagring

Nogle LBV’er filtreres før aftapningen og er umiddelbart drikkeklare, når de er at finde på hylderne. Disse vine egner sig ikke altid til at blive gemt i flere år. Står der 'Traditional' eller 'Unfiltered' på etiketten er den aftappet uden forudgående filtrering og vil derfor fortsat kunne udvikle sig i flasken, hvorved der dannes bundfald. Der kan ikke siges noget generelt om, hvor lang tid Traditional LBV bør/kan lagres. Smag på vinen og døm selv. Traditional LBV bør, lige som Vintage, dekanteres (omhældes på karaffel) inden servering.
Man kan også finde ud af om vinen bør dekanteres, ved at kigge på hvilken type prop, der er anvendt. Filtrerede LBV’er er oftest udstyret med en prop med greb, som det kendes på Malt Whisky, Gammel Dansk m.fl. De ufiltrerede har oftest en almindelig vinprop. Det er i flere vinbøger påstået at LBV skal drikkes samme aften den åbnes, og jeg vil til en vis grad give disse forfattere ret, men samtidig påstå, at rigtig god LBV kan holde sig på toppen indtil ca. 8-10 dage efter åbning. Det forudsætter dog at flasken står svalt eller evt. i køleskabet, hvorved “nedbrydningsprocessen” forhales. Høståret samt aftapningsåret fremgår af etiketten.

Anvendelse

Man vil ofte finde at farven på vinen ikke er helt lige så tæt, som den er hos Vintage, og det er fordi vinen i sig selv ikke er lige så tæt i strukturen. De yngre LBV’er vil have en klar rød farve, tangerende til det dybrøde. De ældre, vil på samme måde som Vintage, blive mere og mere brunlige i farven.
LBV er ofte en fremragende hverdagsvin med mange anvendelsesmuligheder. De ældre LBV’er er eminente til et stort udvalg af oste. De yngre LBV’er kan sagtens akkompagnere en almindelig hovedret. Hvis man er heldig kan man finde LBV’er der stadig er rigtig frugtet og smager meget af bær – disse er velegnede til risalamande.

Til toppen

---

Colheita

Colheita betyder på portugisisk 'høst' og henviser derfor til det enkelte høstår som vinen er fra. Colheita er lavet på samme måde som Tawny langt hen ad vejen. Efter vinen er blevet høstet bliver den lagt på store egetræsfade, hvor den får lov til at ligge indtil den skal sælges og drikkes. Det der adskiller Colheita fra almindelig tawny er, at den kun er fra et enkelt høstår – en såkaldt årgangstawny.

Produktion og Lagring

Det er op til producenten at bedømme, hvornår vinen har opnået den tiltænkte kvalitet på fadet og er klar til salg. Nogle lader Colheita ligge på fadet i flere årtier, før den bliver flasket. Andre lader den måske kun ligge et enkelt årti, før de mener den er klar. Dog skal vinen ligge på fad minimum 7 år, før den må klassificeres som Colheita. Igen er det portvinsinstituttet der bestemmer, om vinen kan klassificeres som Colheita, og man skal selvfølgelig kunne dokumentere høståret for vinen.
Når du køber Colheita, skal du kunne oplyses både høstår og tappeår – det er tiden på fadet der giver vinen karakter og smag. Hvis det ikke kan oplyses, bør man generelt ikke købe dem. En colheita bliver filtreret når de kommer på flaske og udvikler sig ikke videre i flasken. Et kvalitetsråd: så skal det ikke være mere end et par år siden vinen er aftappet.

Smag

Den lange fadlagring bidrager både til farven og smagen af vinen. På grund af oxidationen i de store egetræsfade bliver vinen bronzefarvet, og ikke rødlig som Ruby-stile vinene. De friske frugter er oftest ikke at finde hos de fadlagrede portvine, men er blevet erstattet af diverse tørrede frugter (figen, dadel, abrikos mm.), karamel, krydderier og en god portion dybde.
Man vil ofte finde at det er langt fra alle år der bliver lavet Colheita. Druerne skal have en hvis kvalitet og styrke, hvis de skal kunne holde en høj kvalitet efter mange år på fad. Colheita er ofte ikke ligeså harmoniske i smagen som ægte tawny, fordi Colheita ikke er en blanding, hvor man kan opnå en ønsket kvalitet ved at tilføje noget fra et andet år. Colheita stikker ofte lidt ud i forskellige retninger og har mange forskellige smagsnuancer, hvis man tør dykke ned i dem. Dermed ikke sagt at det er en ringere kvalitet – mange foretrækker ligefrem Colheita frem for almindelig tawny, fordi de på mange måder kan være mere interessante.

Anvendelse

Der er ofte stor diversitet inden for de enkelte Colheita’er – selv inden for det enkelte hus, kan der være rigtig stor forskel på årgangene. Generelt går Colheita godt til et oste-pølebord og mange forskellige desserter. Det kan variere lidt hvilken Colheita der er specielt god til det ene og hvilken der er god til det andet. Men så må man jo smage sig frem.

Til toppen

---

Ruby

En Ruby er en ung portvin med (næsten ingen) fadlagring. Vinen filtreres lige inden den komme på flaske og udvikler sig derfor ikke videre på flasken. Det betyder af vinen bør blive drukket inden for en rimelig tid efter flaskningen, både fordi man risikerer at den bliver dårlig og fordi der ikke er nogen fordel i at vente, fordi man ikke får mere ud af vinen.
Ofte er Ruby en blanding af flere meget unge årgange. Næstefter rosé er Fine Ruby den yngste type portvin. Ruby findes også en i bedre kvalitet end Fine Ruby og den betegnes Ruby Reserva. Det er udelukkende portvinsinstituttet der bestemmer, hvad man må sælge vinen som efter ens prøver er blevet analyseret.

Smag

Farven på vinen er fin rød, ikke så tæt i farven. Ruby er den helt klassiske hverdagsportvin, da den er let drikkelig. Den gode smag har den fra dens unge alder, der bidrager med mindelser til kirsebær, ribs, solbær, tranebær og andre røde frugter. Vinen er frisk og ikke lige så tæt som hverken Vintage eller LBV, og netop dette gør den ideel til hverdagsvin, hvor man måske ikke har brug for noget der er et helt måltid i sig selv.
Ruby går rigtig godt til lette oste og diverse pølser. Vi har selv haft stor succes med også at drikke den til risalamanden juleaften, netop fordi den akkompagnerer denne dessert rigtig godt med dens friskhed og smag af bær.

Til toppen

---

Pink Port

Det helt nye inden for portvin er den såkaldte Pink Port – altså Rosé lavet lige som portvin. Portvinsinstituttet giver ikke ofte lov til at lave nye typer portvin, men med denne type har de gjort en undtagelse, og det er vi mange der er begejstrede for. Pink Port er faktisk en Ruby, men gæres ved lav temperatur og med kort kontakt til drueskallerne. Derfor bliver dens farve mere lyserød end en almindelig Ruby. Pink Port er den yngste type portvin og ofte er en ikke mere end et år, når der er drikkeklar. Vinen filtreres ved tapning og udvikler sig derfor heller ikke videre på flasken.

Smag

Rosé smager ikke som nogle af de andre typer portvin og er meget atypisk på det punkt. Den har ingen fadlagring og er drikkeklar allerede året efter den er høstet. Pink Port smager meget af friske hindbær og jordbær, og er sød på en helt anden måde end andet portvin. Den er ikke særlig tæt i strukturen og på mange måder har den ikke så meget med portvin at gøre – ud over produktionsstedet og alkoholprocenten. Men hvis man i stedet sammenligner den med andre rosévine – så er sagen en helt anden, da rosé portvin oftest er lang overlegen i forhold til. Der er rosé portvinen nemlig kraftigere i både smagen og strukturen, og man får meget mere vin for pengene. Afkøl vinen og den er eminent til at nyde på terrassen en sommerdag.

Til toppen

---

Tawny

Tawny er en blanding af relativt unge vine, der alle er fadlagrede. Ofte er Tawny et sted mellem 7 og 10 år i gennemsnit. Det kan både være en blanding af helt unge portvine, der stadig er røde, lysere portvine med lidt fadlagring eller hvid portvin, lavet på grønne druer. Med et blend af flere årgange har producenten muligheden for at designe vinen selv, alt efter hvilken slags vin man ønsker. Tawny deles op i Fine Tawny og den lidt finere kvalitet Tawny Reserva.
Tawny er brunlig i farve som følge af fadlagringen, men ofte kan de godt have rødlige nuancer netop fordi vinene i blendet ikke er så gamle, at farven har nået at skifte helt til det brunlige.
Man kan med fordel bruge vinene til lette ost og ikke for tunge desserter. Rigtig gode som hverdagsvine, da de ikke er alt for tunge og frembrusende.

Til toppen

---

10, 20, 30 og +40 Års

Ægte tawny’er, er lyse, fadlagrede portvine med en aldersangivelse. Alle de ægte tawny’er er blends af flere forskellige årgange. En portvinstype der virkelig sætter ønologen på en prøve. Her blandes flere forskellige årgange, flere forskellige fade og til sidst sendes til portvinsinstituttet for godkendelse.

Der findes fire kategorier, som betegnes 10 års, 20 års, 30 års og +40 års. Antallet af år indikerer den alder vinen, skal have karakter af at være. Som regel blandes så er indholdet i flasken, er de nævnte år i gennemsnit. Visse producenter blander med det nævnte år som minimum. Princippet går på at vinen i flasken skal smage som en den er hhv. 10, 20 osv. år gammel, før den bliver godkendt af portvinsinstituttet.

Vinhusets Signatur

Udfordringen med ægte tawny er ofte også at huset for det første gerne skal have en stil, som man kan genkende i de forskellige alderstyper. Ligesom en slags signatur der går igen i deres vine og som gør køberne i stand til at genkende dem. For det andet skal Tawny’erne gerne blive ved med at smage af nogenlunde det samme, hver gang et blend laves. Det vil sige at en f.eks. en 10 års man drikker nu, skal smage af det samme, som hvis man køber den om 10 år igen. Udfordringen ligger i at der ofte er en begrænset mængde af hver af de årgange som vinene er blandet af, og derfor er det op til ønologen at lave blends af forskellige årgange, der stadig smager af det samme.
Man siger ofte at man er sikker på en vin med kvalitet i denne kategori, og det er fordi producenterne selv kan blande en harmonisk vin med lækre smagsnuancer, uden at være helt så afhængig af om den enkelte årgang har den rigtige kvalitet.
Tawny’er er fantastiske portvin med finesse og elegance frem for decideret power. Når man går et trin op af aldersangivelsen, går man også op i kvalitet og kompleksitet. Vinene udvikler sig på fadet, men de udvikler sig ikke videre efter flaskning. Pga. den lange iltningsproces holder disse vine sig rimelig godt efter åbning.

Anvendelse

Tawny’er har en karakteristisk flot bronze-gylden farve, som de røde druer har udviklet sig til under fadlagringen. Vinene egner sig bedst som tilbehør til diverse oste og en bred vifte af mange forskellige desserter. De ældste vine i klassen er faktisk ofte en hel dessert i sig selv og kan nydes eksklusivt alene. Blandingen af de mange årgange i de gamle vine bidrager med så meget dybde og kompleksitet, så det nogle gange er svært at finde det rigtig måltid der passer til og smagsnuancerne i vinene er ofte nok i sig selv.

Very Old Tawny

Mange huse er de senere år begyndt at flaske de helt gamle portvin fra kælderen. Det har givet en helt ny og eksklusiv kategori 'Very Old'. De er således uden yderligere aldersangivelse, men vi forsøger i omtalen af de enkelte vine er indikere alderen af portvinene. Alle vinene er dog ældre end 40 år i blendet og derfor får du her vine med helt uovertruffen kompleksitet og dybde. Hver vin er en hel oplevelse i sig selv.

Til toppen

---

White Port

Inden for de sidste år er Hvid Portvin blevet et meget populært produkt. Hvid portvin laves lige som en Tawny-style (fadlagret portvin), og går derfor ind under samme kategori som disse, men de hvide portvine er udelukkende lavet på grønne druer. Fadlagringen og iltning gør at vinen dog ikke er ‘hvid’, som vi kender den fra f.eks. hvidvin, men en lækker gylden farve. De fleste hvide portvine bliver faktisk mørkere med alderen, hvor det er omvendt med almindelig tawny, der gerne bliver lysere med alderen.

Typer

Blendenes kvalitet og alderskategorisering er identisk med den for Tawny på røde druer, og vi finder derfor typer som Fine White, White Reserve, 10 års White, 20 års White, Very Old, Colheitas m.fl. Derudover finder vi blandt de hvide portvine også typerne Dry White og Semi Dry White, som er en særlig kategori af tøre vine, som kun laves på grønne druer. Vinene bliver tøre ved en længere kontakt med skaller og sten samt at man gærer vinen længere ud, før aquadente tilføjes.

De hvide portvine kan inddeles i sødheds-kategorier, alt efter deres sukkerindhold:

• Extra dry < 40 g/l
• Dry 40-65 g/l
• Semi dry 65-90 g/l
• Sweet 90-130 g/l
• Very sweet > 130 g/l

Smag

De grønne druer er nogle andre vinsorter end de røde, og bidrager derfor med anderledes smagsnuancer til vinen. Ofte er vinene mere friske og frugtede end almindelig Tawny’er. I de helt unge hvide portvine, er friskheden ofte perfekt afstemt med sødmen. Mange hvide portvine med lidt alder har ofte noter af forskellige nødder, tørrede frugter og blomster.
De hvide portvine kan bruges til mange forskellige ting. Aperitif er en sikker vinder, til forret er de også gode til f.eks. fed fisk og til dessert er deres sødme er lækkert akkompagnement. Det klæder dem ofte at blive afkølet. Hvis man har mod på det kan de uge hvide portvine blandes med Tonic Water og blive til en Port Tonic.

Til toppen