Adega de Favaios - Aperitif 6cl (50 stk)

449,00 DKK

Forfriskende Moscatelvin lavet som portvin! Bør nydes afkølet, f.eks. som aperitif, hvor man bedst ser vinens potentiale og kan smage de delikate noter af friske frugter og hyldeblomst.


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1
Icon 2
Icon 3
Icon 4
Icon 5
Icon 6

Beskrivelse

Favaíto er en aperitif fremstillet fra viften af "Moscatel Galego" i regionen Favaios og er en moscatelvin lavet som portvin. Druerne bliver høstet lidt tidligere end ellers og gærer lidt længere ud. Det giver en vin, der er knap så sød som de fleste klassiske moscatelvine fra Portugal. Derfor er den genial som aperitif eller dessertvin for dem, der foretrækker det lidt mindre søde.

Vinen er meget klar i glaset med en attraktiv gylden farve. Den har rige og aromatiske smagsnuancer, der er typiske for moscateldruerne. Smager af friske frugter og hyldeblomster. Der sniger sig også citrusfrugter som appelsin, lime og madarin ind. Det akkompagneres fint med noter af honning og karamel. Eftersmagen er fløjlsagtig med honning og marmelade.

 

Favaíto er en af de yngre vine fra Adega de Favaios. Den er lavet på den traditionelle måde, som de andre moscatelvine, hvor skallerne har lang kontakt med druemosten, for at ekstrahere så meget som muligt af de karakteristiske aromakomponenter fra denne druetype. Kontakten med skallerne fortsætter i 3 eller 4 dage, hvor gæring stoppes ved tilsætning af alkohol. Efter færdigproduktionen af vinen, lagrer den i 3 år, før den har nået den rigtige kombination af harmoni og kompleksitet.

 

Findes også i en udgave, hvor man kan købe vinen enkeltevis.

Læs mereLæs mindre
Druer Moscatel Galego Branco
Servering Dette er en let vin, der skal serveres køleskabskold 4-6°C.
Producent Adega de Favaios
Sukker 135 g/L
Alkohol 17,0% vol
Winemaker Miguel Ferreira
Volumen 50x6 cl
Aciditet 4,0 g/L
PH-værdi 3,45
Vinhus Adega de Favaois

Adega de Favaios's oprindelse går langt tilbage i tiden. Navnet stammer fra “Flavius” en gammel romersk kejser. Det er et kooperativ, der udmærker sig ved at aftage de mindre vinbønders druer, så alle i området får økonomisk udbytte af deres anstrengelser på vinmarkerne – uanset størrelse.

Adega de Favaios er under kontrol af IVDP (Portvinsinstituttet) og har en meget bred vifte af stort set alle vintyper. De har således både traditionel portvin (ikke stort sortiment), rødvin, hvidvin og mousserende vin i flere varianter. De er dog mest kendt for deres legendariske Moscatel de Favaios. Moscatelvinene er som portvin en forstærket vin (fortified wine), hvilket vil sige, at gæringsprocessen stoppes relativt tidligt, og det resulterer i en meget sød og aromatisk vin. De adskiller sig fra portvinene ved udelukkende at være lavet på Moscatel-druer. Favaios-moscatellerne er ikke helt så stærke som portvin, deres alkoholdprocent er omkring 17. Som tilfældet er med portvin, findes disse vine i mange varianter.