Beskrivelse
En smag af ægte kvalitet i et premium-sortiment til sande tunelskere.
Fileter af den bedste tun fanget ud for Portugal kyst. Tunfileterne er håndrensede og konserverede efter en over 100 års gammel portugisisk tradition. Konserveret i neutral lage og lige klar til brug.
Har mange anveldelsesmuligheder og kræver ingen tilberedelse. Tunfileterne smager uforligneligt på nybagt rugbrød med en lille klat mayonnaise og friskkværnet peber. Fileterne kan med fordel også indgå i diverse fiske-forretter og som lækkert indslag til en tapas-tallerken.
Fisk og portvin er måske ikke det de fleste tænker som en oplagt sammensætning, men disse tunfiletter passer perfekt til et velanrettet bord med diverse delikatesser som spegepølse, sardiner, oliven, diverse oste og en lækkert stykke brød. Dette er en anretning, som portvin går rigtig godt i spænd med. Prøv dig frem hvordan de forskellige smage ændrer portvinens karakter.
Find en portvin, der passer til her:
- Krydret med en frisk sødme: 10 års Tawny
- Rafineret tørhed: Dry White
- Friske røde bær og sprøde tanniner: Ruby-style
Salade Niçoise med tunfilet

En rustik og smagfuld ret med tydelige portugisiske referencer. De hvide bønner giver fylde, mens tomat, rødløg og persille supplerer den pikante sauce fra tunen.
Ingredienser – 2 personer
-
1 dåse tunfilet i pikant sauce
-
200 g kogte hvide bønner (drænet vægt)
-
100 g cherrytomater
-
½ rødløg
-
1 fed hvidløg
-
1 håndfuld frisk bredbladet persille
-
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
-
1 tsk rødvinseddike
-
Friskkværnet peber
-
Eventuelt lidt røget paprika
Fremgangsmåde
-
Skyl de hvide bønner, og lad dem dryppe godt af.
-
Skær cherrytomaterne i kvarte, og hak rødløg og hvidløg fint.
-
Varm olivenolien på en pande, og sautér løg og hvidløg ganske kort.
-
Tilsæt bønner og tomater, og varm det hele forsigtigt igennem.
-
Smag til med rødvinseddike, peber og eventuelt lidt røget paprika.
-
Vend tunens pikante sauce i bønnerne, men gem selve tunfileterne.
-
Anret bønnerne på et fad, og læg tunfileterne ovenpå i store stykker.
-
Afslut med rigeligt frisk persille.
Serveringstip: Sæt fadet på bordet med godt, rustikt brød. Det er næsten synd at lade den gode sauce gå til spilde.
| Nettovægt | 120g |


