Vieira de Sousa LBV 2018

Stykpris v/ 1 stk. 32,08 EURO

Stykpris v/ 3 stk. 29,40 EURO 32,08 EURO Stykpris v/ 6 stk. 25,37 EURO 32,08 EURO

En varm Late Bottled Vintage 2018 fra Luisa Borges


Lagerstatus: På lager

stk.

Find lignende vine:

Icon 1
Icon 2
Icon 3
Icon 4
Icon 5
Icon 6

Beskrivelse

2018 var et lidt vanskeligt år, for den vanlige MEGET friske stil fra Vieira de Sousa. Luisa er meget glad Touriga Franca - og netop denne drue, havde svært ved at levere sit vanlige syrebid og friskhed. Derfor vil man opleve 2018 udgaven af LBV fra Vieira de Sousa som en my mindre frisk end de foregående år - Det er ikke nødvendigvis skidt! For med de varme druestil, kommer også en hurtigere tilgængelig for vinen. Hvor nogle af Luisas Late Bottled Vintage skal hvile flere år på flasken, før de opleves som tilgængelige er denne lidt anderledes. Den har været tappet siden 2022 og fremstår nu muligvis mere tilgængelig end fætteren fra 2017.

Den er stadig ufiltreret og vil harmoniseres endnu mere i flasken de kommende år, men kan allerede nu passende nydes til vildtretter, peberbøf og kraftige chokoladedesserter.

 

 

 

 

 

Læs mereLæs mindre
Druer Touriga National, Touriga Francesa, Tinto Cão og Tinta Roriz
Servering Ruby style portvine skal serveres ved 16-18°C for at bibringe vinen lidt friskhed i forhold til stuetemperatur. De røde portvine holder sig generelt ikke så godt i flasken efter åbning; dog kan nogle af de meget unge og rå LBV'er og Vintage have godt af at få lidt luft. Husk at servere vinen i et rigtig portvinsglas, der tillader den kraftige bouqet at komme til sin ret.
Producent Vieira de Sousa
Årgang 2018
Volumen 75 cl

Vieira de Sousa-familien har i den grad bidraget til Douros historie ved at producere portvin i lang tid. I fem generationer har familien produceret druer til andre portvinsfirmaer, som rigtig mange andre små landbrug i Dourodalen har gjort det. Med 60 hektar vinmarker langs Douro-floden, producerer de nogle af de bedste druer til at lave portvin af. Tradition og kvalitet er nøglen til at opretholde historien omkring produktionen af traditionel portvin.

For få år siden besluttede familien at begynde aftapning af deres egen portvin og at sælge det under eget mærke: Vieira de Sousa. Luisa Vieira de Sousa Borges er den femte generation i spidsen for portvinsproduktionen i familien. Hendes første årgang kom i 2008. Luisa Borges er den yngste kvinde i spidsen for portvinsproduktion i Douro og et rigtig godt eksempel på den nye moderne tilgang til portvin. Hendes vine er klassiske fyldige og meget komplekse, samtidig med at de altid ender med et svirp på tungen. Luisas portvine er derfor meget friske og crispy, og hun er fortjent blevet belønnet de sidste år med gode anmeldelser og flere priser.

 

Late Bottled Vintage (LBV) Portvin

Late Bottled Vintage (LBV) er en portvin, der udspringer af Vintage-port-traditionen. Som navnet antyder er LBV fremstillet fra en enkelt årgang, men med længere lagring på fad, hvilket giver en hurtigere modenhed end klassisk Vintage-port.

LBV lagres reducerende, dvs. med minimal iltning, i modsætning til Tawny-portvine, der lagres oxidative. Dette bevarer vinens struktur og frugtkarakter, samtidig med at modenheden opnås tidligere.

LBV-portvine findes både filtrerede og ufiltrerede; i vores sortiment finder du kun ufiltrerede, som kan danne bundfald med alderen og bør dekanteres før servering.

Som med Vintage-portvine kræver LBV erfaring og præcision for at sikre, at vinene er harmoniske og afspejler husets stil fra den valgte årgang.

Vurderingen er generel og dækker den overordnede kvalitet – enkelte producenter kan naturligvis skille sig positivt ud, også i svagere år. Husk at du ikke på samme måde som med Vintage portvin, kan overføre årgangens kvalitet til Colheita portvin.

2018 – ★★★☆☆ | Drik

Vækstsæson & klima: Ustabilt år med regn, hagl og kølige perioder.
Høst & mængde: Lavere udbytte, ujævn kvalitet.
Kvalitet & stil: Lettere og mere åben stil.
Praktisk vurdering: Ikke et klassisk vintage-år.

 

 

 

Se alle årgangene her

Servering af Late Bottled Vintage (LBV) og Vintage Portvin

Temperatur: 12–16 °C.

Glas: IVDP-portvinsglas med smal skål og let afrundet munding (se glas her).

Karakteristika: LBV og Vintage Portvine er ofte ufiltrerede (Vintage er altid), og kan danne bundfald med alderen. De er udstyret med klassisk lang korkprop, som giver mulighed for videre udvikling på flasken. De bør dekanteres før servering. Eventuelt kan karaffel anvendes (se karafler her).

Dekantering: Brug evt. tragt med filter (se tragt her) for at undgå bundfald i glasset.

Holdbarhed efter åbning: Da portvinen ikke er iltet under lagringen, er holdbarheden efter åbning væsentlig kortere. Helt gamle Vintage portvine bør drikkes samme aften.